Dagbog fra Zombieland af Klaus Frederiksen

Dagbog fra Zombieland af Klaus Frederiksen er en actionfyldt bog indenfor zombie og apokalypse genren. Så er du klar til blod, zombier, drab og action, så er denne bog noget for dig. Der er flere zombiebøger på det danske marked, men de fleste zombiebøger udgivet i Danmark er kun børnebøger. Det er vigtigt at understrege, at denne bog IKKE er en børnebog og derfor først er tilladt, når man er fyldt 15 år. Klik, køb og læs mere her >>

129-dagbog-fra-zombieland-af-klaus-frederiksenDagbog fra Zombieland er forfattet af Klaus Frederiksen, og bogen er illustreret af forlaget Mellemrum under supervision fra Klaus.

Bogen handler om hovedpersonen, der hedder Noah, som lider af sclerose, og det giver en del udfordringer for Noah. Historien fortæller om Noahs rejse med en række andre mennesker tværs igennem Danmark, men der er noget mystisk undervejs. Emma, den ene af de deltagende, bærer på en hemmelig taske under hele turen, men hvad er der i tasken? Og hvorfor er turen målrettet destinationen “Regan Vest” i Jylland? Hvad er der deroppe i Regan Vest? Og ikke mindst er der en løsning og en “happy end” i en Zombiefortælling?

I et af de korte sekvenser, der er publiceret offentligt, der beskrives en Wienerballet i fuld sving på Kronborg slot med elegant musik, fine kjoler og alt hvad der hører sig til, da dørene pludselig skubbes op, mens frådende zombier stormer ind i salen i vildskab og i en blodrus myrder løs, imens musikken paradoksalt blot spiller videre, som en scene fra Titanic, hvor skibet synker, ligeledes mens musikken spiller.

Dagbog fra Zombieland er udgivet af Forlaget Mellemgaard og bogen er på 225 sider. Klik, køb og læs mere her >>

Dagbog fra Zombieland – Anmeldelse

Bogen afslutter introduktionsafsnittet med et bibelsk citat fra Matthæusevangeliet kapitel 27, vers 51-53: “Og se forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovende helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange“. Et citat som i vores kristne verden tegner et paradoks og illustrerer den vilde hypotese om mulige Zombier elegant.129-dagbog-fra-zombieland-af-klaus-frederiksen

I bogen følger man Noah’s liv, og han beretter alle sine oplevelser i sin dagbog, dels for at kunne huske hvad der er sket, men også som en hjælp til andre, der måske finder hans dagbog i fremtiden eller om muligt i fortiden. Noah er i København, og han fortæller om havfruen de første dage efter at zombie-udbruddet startede: “husker havfruen de første dage efter zombie-udbruddet. Hun sad bare der og kiggede uden at vide, hvad der skete omkring hende“. Dette illustrerer den magtesløshed, man føler som menneske i denne vilde verden med zombier.

Noah foretager en roadtrip gennem Danmark med en gruppe mennesker, herunder Emma og Lucas fra København gennem Roskilde, Jyderup, Storebæltsbroen, Nyborg, Ullerslev, Odense, Vestfyn, Vejle, Legoland, Boxen i Herning, Silkeborg, Jyllandsringen, Århus og den gamle by, Randers og Randers regnskov, Rold skov, Regan Vest og videre op til Skagen og “grenen”. Imens får vi fortællingen undervejs omkring, hvordan det hele startede, og vi bliver præsenteret for de mange forskellige typer og stadier som zombier kan optræde i.

Kontrasten i bogen er fængslende mellem ekstremer som “Hendes hals var åben og hendes mave blødte voldsomt” og “Vi hoppede på motorcyklerne, og gik til angreb” til de mere stille episoder som “Der er dejligt roligt her på slottet, og jeg havde en god snak med Emma“. Historien har også en meget hyggelig undertone, som man ikke kan lade være med at smile af, såsom ture i bilen, hvor det konkluderes at “heldigvis var der ingen hurtigløbende zombier, som i går“. Samlet en bog, der handler om det at være til og livet samt Danmark set fra et nyt perspektiv, hvor turistattraktioner og flotte byer bliver til vilde kampzoner.

Bøger.org giver bogen “Dagbog fra Zombieland” 4 stjerner ud af 5 stjerner indenfor kategorien Zombie og apokalypse. En bog, der har denne Danmarksrejse og små sidehistorier, som holder sammen på fortællingen, og gør man interesseret læser videre for at opklare, hvad løsningen på hele dette kaos måtte være? Klik, køb og læs mere her >>

Dagbog fra Zombieland – Om forfatteren Klaus Frederiksen

Klaus Frederiksens udgivelse af bogen Dagbog fra Zombieland, står i skarp kontrast til hans forrige udgivelse, som er en hyggelig julehistorie og julefortælling for børn, nemlig bogen “Williams jul“. En af de for mig, som anmelder, vigtigste faktorer ved arbejdet med denne bog, er at bogen om Zombier udspringer fra en dyb interesse i apokalypse og zombiegenren. Forfatteren Klaus Frederiksen har altid haft stor interesse indenfor bøger og film i denne genre. Klaus Frederiksen fortæller, at han sammen med sin bror tit har afholdt zombieaftener, så zombiegenren er en fast del af Klaus Frederiksens DNA og det mærkes tydeligt og meget overbevisende i bogen.

Til hverdag underviser Klaus Frederiksen på VUC og HF Nordjylland i afdelingen, der ligger i Aalborg. Så sprog og kommunikation er en stor del af Klaus Frederiksen dagligdag.

.

Skriv et svar