Ord der sælger af Siff Frederiksen

Ord der sælger er forfattet af Siff Frederiksen og er en bog, der er et miks mellem en fagbog (opslagsbog) samt en løs, fri og levende fortælling fra  forfatterindens personlige tilgang til et væld af emner.

127-ord-der-saelger-af-siff-frederiksenOrd der sælger, af Siff Frederiksen, indeholder 8000 salgsord og udtryk fordelt på mere end 90 kategorier. Bogen er målrettet borgere, der skriver skoleopgaver, bloggere, skribenter, der savner lidt inspiration til nye ord, appetisers og gode salgstekster.

Bogen starter med en velkomst og så præsenterer forfatterinden sig selv således, Citat: “Jeg er ikke tekstforfatter eller reklameskribent, men udøver blandt andet kranioakralterapi, tankefeltterapi, er choktraumespecialist og kommeende bodynamic krops- og psykoterapeut. Med kendskab til menneskelige adfærs- og handlemønstre“.

Denne bog er ikke en standardiseret bog og det er ikke en forudsigelig bog. Denne bog bryder med kompositionen fra klassiske fagbøger i forhold til den måde som bogen er bygget op på, hvilket er ret forfriskende.

Bogen vender emner som følelser, lidt information om vores hjerne, råd til hvordan man kan stoppe med at shoppe amok, men der er også masser af gode ord, du måske kan anvende til at få solgt dit budskab i dine tekster bedst muligt.

Bogen “Ord der sælger” indeholder dernæst et væld af lister med ord opdelt efter emner i alfabetisk orden. Der er masser af afsnit med ord, som du kan krydre dine nutidige samt fremtidige tekster med såsom “dråbe, farve, flig, fornemmelse, fremhæve, glød” og bogen “Ord der sælger” er på 328, så der er mange flere ord, fortællinger og kategorier om ord for mad, kærlighed, sport, handyman, karriere, terapi, glæde, helbred, frygt, vrede, tillid, håb, m.fl.. Bogen er udgivet af forlaget “Formidling og forvandling”, klik og læs mere her >>

Comments


Skriv et svar

error: Content is protected !!