Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen

Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen er hans fjerde roman. Der handler om en nyudlært vestjysk malersvend, kaldet Busse – forfatterens far. Han rejser til Grønland i håb om at tjene gode penge som maler, men romanen handler om meget andet end malerarbejdet. Romanen er en familiefortælling, der strækker sig fra sommeren 1957 til årsskiftet 1958-59. Bogen er fyldt med spænding, drama, kærlighed, venskaber og sorg. Klik køb og læs mere >>

Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen handler om Svend Erik (kaldet Busse), der er nyudlært malersvend. I sommeren 1957 forlader han sin provinsby og beslutter sig for at rejse til Grønland. Han har hørt, at der skulle være udsigt til en god hyre og masser af arbejde.

Men rejsen til Grønland er et vildt og omvæltende møde med det storslåede og vilde Grønland. Turen ændrer hans liv for altid. Svend Erik Jensen finder en paradoksal barsk virkelighed sammenlignet med den endeløse smukke natur, så langt øjet rækker. Naturen er desværre også ugæstfri, og Svend Erik og hans danske håndværkerere kæmper mod vintermørke, kulde og hjemvé som de største manddomsprøver.

Sidste båd fra Disko er en vild beretning om et lille, isoleret fanger- og minesamfund med masser af drama, menneskelighed, venskab og kærlighed.

Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen er udgivet af forlaget Brændpunkt. Bogen er på 196 sider, og er udgivet med støtte fra Den Grønlandske Fond. Klik køb og læs mere >>

Anmeldelse af Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen

Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen er hans fjerde roman. Der er tale om en roman, hvor handlingen opleves igennem øjnene på en nyudlært vestjysk malersvend, kaldet Busse – forfatterens far. Romanen er således en familiefortælling, bygget op af et livs historier om Grønland, samlet i et handlingsforløb, der strækker sig fra sommeren 1957 til årsskiftet 1958-59. En skelsættende begivenhed i romanen er det historiske og på mange måder dybt tragiske forlis, da motorskibet MS Hans Hedtoft løber på et isbjerg og synker i en orkan syd for Kap Farvel.

Sidste del af romanen foregår mange år senere, omkring årtusindskiftet, hvor forfatteren selv rejser til Grønland og oplever landet, som det ser ud nu. Bogen er både en fortælling om håndværkerne i Grønland i midten af det 20. århundrede, men også et udsnit af historien om relationen Danmark-Grønland igennem to generationer. Og ikke mindst er det beretningen om et lille minesamfund, som engang for længe siden levede ved foden af Qutdligssat-fjeldet på Diskoøen.

Citat:

En forårsdag i 2010 satte jeg mig ved bordenden i min fars stue og tændte for diktafonen. Jeg bad ham fortælle hele sin historie, fra begyndelse til ende, om sine oplevelser i Grønland. Det var en særlig oplevelse for mig, selvom jeg jo allerede kende hver og én af historierne. Men min far vidste, at tiden var ved at rinde ud. Vi vidste det begge to. Kort forinden havde han fået konstateret en uhelbredelig lungekræft, og jeg håbede, at et genbesøg hos de gamle historier både ville vække hans livsgnist og sikre dem for eftertiden. Kun det sidste lykkedes.

★ ★ ★ ★ ✩

Bøger.org giver bogen “Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen” 4 ud af 5 stjerner for en bog med spænding, drama, kærlig og sorg. En bog, der lader læseren komme helt tæt på hovedkarakteren Busse. Man kommer tæt på den grønlandske natur, og man hører om alle venskaber, kærester, bekendtskaber, ture i naturen, arbejde og den grønlandske kultur. Man kommer altså lidt tættere på den grønlandske del af rigsfællesskabet. Samlet en dejlig bog at læse.

Videointroduktion af Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen

Her kan du se en videotrailer til bogen: Sidste båd fra Disko af Jacob Munkholm Jensen.

Om Jacob Munkholm Jensen

Jacob Munkholm Jensen er uddannet journalist (født 1974) og debuterede som forfatter i 2011. Siden har han skrevet en række titler i forskellige genrer. Fælles for dem alle er en interesse for den historisk korrekte detalje, som sandsynliggør og underbygger fortællingernes troværdighed.