Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl

Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl er en biografisk digtsamling over hendes proces og hendes arbejde med rammer, medmennesker, fejl, dualitet og provokation. En meget stærk, gribende og fængslende digtsamling, men også en digtsamling med sarkasme, der frembringer smil mellem de mørke følelser. Klik, køb og læs mere her >>

Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl er en digtsamling om Maja Maria Rakel Dahl, der fandt tidligt sit rum i kunsten, et ånderum til det vakuum, der opstår, når der ikke er rum til at tale. Maja Maria Rakel Dahls digte, tegninger og collager giver luft til at kunne bande over livet, en drivkraft, hvor der er frit spil til at kunne råbe, skrige, græde, grine og håne, uden at gøre nogen fortræd. I kunsten og i digtsamlingen Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl, kan Maja Maria anerkende meget ekstreme, primitive, komplekse og rene følelser. Stemninger og udtryk, der ikke er ønsket ytret i samfundet.

Samfundet sætter nemt en ramme, hvor alle bør fremstå som det ypperste, og der udspiller sig nemt en case mellem såkaldte A og B-hold, hvor det fejlagtigt berettiger at kunne klandre og affærdige medmennesker. Det handler om at se og anerkende individualisten, fejlene og nuancerne. Først i det øjeblik fuldendes respekten for medmennesket ~ indiviet. Fejl er betinget af flere faktorer, dem der er tæt på, kollegaer, m.fl. Selv samfundet kan fejle, og det har sin berettigelse for, der er mange årsager til at forskellige former for fejl kan opstå. Men det er sjældent, at der er plads til den dybere analyse og eftertænksomhed. I indsigt i disse fejl har Maja Maria Rakel Dahl fundet kærligheden for dualitet og provokation. 

Digtsamlingen Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl er på 120 sider, og den er udgivet af forlaget Mellemgaard og forfatterinden Maja Maria Rakel Dahl, som er medudgiver på bogen. Klik, køb og læs mere om den fysiske bog her >> Klik og køb E-bogen her >>

Anmeldelse af Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl 

Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl er en meget stærk digtsamling, men på en eller anden måde befriende at læse. Vi kender det rigtig godt allesammen, når hverdagens scener og scenarier kvæler en. Bogens første side (side 5) sætter rammen overbevisende og fængslende, her kan man ikke lade være med at læse videre. Min første tanke var “tænk at der findes mennesker og systemer, der behandler deres medmennesker så uetisk“. Jeg bladre forsigtigt videre for at rejse med Maja Maria gennem digtende. Jeg krydser fingre for at opleve nogle positive oplevelser hos hovedkarakteren undervejs, side efter side, for det har hovedkarakteren så inderligt fortjent.

Bogen og digtsamlingen kommer meget tæt på os læsere. Illustrationer, som får én dybt ind i det følelsesmæssige univers. Gennem digtsamlingen holder jeg naivt fast i troen og håbet på at denne digtsamling ender bedre end udgangspunktet, som sætter rammen skarpt. Halvvejs i bogen (s. 67) ændrer digtene karakter. Dette giver et frisk pust til historien. Jeg tolker en undertone af sarkasme, jeg smiler hist og pist. Min hjertebanken sænkes til et næsten normalt leje efter dette lille brud fra side 67 og mange sider frem. Det er dog stadig et brud med meget dybe og meget personlige oplevelser hos hovedkarakteren og ikke mindst med systemet, samfundet, sagsbehandlere m.fl.

Digtsamlingen Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl er både stærk, levende og følelsesmæssig dyb. Jeg fristes til at anvende genren “Biografisk thriller” om denne digtsamling. Herunder har vi givet et par eksempler/uddrag, der illustrerer den store variation i lyrikken, som bogen både veksler imellem og udfordrer:

1. “Prøv hellere en tænker i stedet for systemets lænker“.

2. “Som man sagde dengang far var en lille pige: Brændte mandler er skabt af en pyroman med en sød tand“.

3. “Hvorfor jeg skal opslides, slæbes, knækkes af dette møg? Hvorfor denne smerte, som ensomheden består af?”

4. “Af vreden lyder jeg som djævlen selv. Af sorg har jeg indre billeder af indvolde, jeg kaster op”.

5. “For hvem der mener at vide mere, føler for lidt. For dem der ser et formål med det meningsløse, ser jeg intet i”.

6. “Gæve geder gider gerne gøre gode gerninger. Galninge gærer gerne gråt guld. Går gennem grænsen grinagtigt grædende”.

7. “Jeg drog ud i verden, men fik kun et like. Jeg skreg og råbte MINE ORD til verden, men fik ingen reaktion“.

8. “Jeg kærtegner morbide dokumenter, mails, beviser, i vage håb om genrejsning“.

9. “Jeg lever ikke før jeg dør. Jeg skriger ikke, før jeg tør. Jeg søger, jeg opstår, jeg nedbrydes“.

Slutningen på rejsen gennem denne gribende og fængslende digtsamling “Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl“, vil vi ikke afsløre her. Den oplevelse må du, som kommende læser af denne digtsamling selv foretage. Vi giver denne digtsamling 4 ud af 5 stjerner. Det er en begavet, spændende og fængslende digtsamling, som man ikke kan lade være med at læse færdig, og netop dette er og bliver lyrisk kunst. Klik, køb og læs mere her >> Klik og køb  E-bogen her >>

Flere uddrag fra digtsamlingen Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl

Herunder er uddraget fra indlægssedlen gengivet fra digtsamlingen “Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl” fra forlaget Mellemgaard.

Jeg drog ud i verden, men fik kun et like. Jeg skreg og råbte: MINE ORD. Efter timer med døsighed, svimlende tanker, ”Jeg evner ikke mere, nu er det nok” på repeat, finder jeg mig som efter måneder med måneders, dages, stunders timer, minutters øjeblikke, før, talende med selvet, med ånder vil jeg tro. Selvbevidst taler jeg til rummet i rummet, ud; frustreret over den indre dæmon der tier, den indre stemme der konsekvent bemærker, versene der præger mit ordbrug, overbevidstheden heraf. Hvorfor jeg ikke bare kan tale. Kom nu  – Bliv fri. Jeg beder mig. Efter måneder med måneders, dages, stunders timer, minutter, øjeblikke,  finder jeg mig talende med ånderne, selvet vil jeg tro.

Interview med Maja Maria Rakel Dahl

Herunder præsenterer vi vores skriftlige interview med Maja Maria om den gribende og fængslende digtsamling: Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl.

1. Vi spurgte Maja Maria, hvilken målgruppe af borgere digtsamlingen “Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl” er rettet imod?

Maja Maria svarer “Egentligt, er Sjælestorm for mig, af mig, og jeg har ved tanke om udgivelse, ikke møntet Sjælestorm på nogen, udover mig, og en underliggende langefinger til samfundet – men ved rationalisering er bogen til alle dybsindige mennesker med mørk humor og tankegang. Alle, der har oplevet og oplever knubs i livet. Alle indsigtssøgende“.

.

2. Vi spurgte Maja Maria, hvilke følelser, motivationsmuligheder og oplevelser digtsamlingen tematisk arbejder med?

Maja Maria svarer: ”Jeg har skabt Sjælestorm, ud fra intentionen om den ultimative selvanerkendelse; mig på godt, dårligt og bare tåget. Hertil, er titlen en påmindelse om, hvad værket skal leve op til, da jeg ikke vil give mig muligheden for at bakke ud. Det skal være min sjæls storm! Med min Sjælestorm, meddeler jeg mit liv – og dette i al sin simpelhed, at jeg blot meddeler.

Lavpraktisk, er det et uddrag af mine digte, fra da jeg begyndte for cirka ti år siden, til og med nu. De tidligste, som en ‘base’ for fortællingen, og ikke mindst, et led i pirrelsen.

For at holde takten, har jeg valgt at fokusere på identitetsfrarøvelse, som følge af stigmatisering og overgreb af forskellig karakter, heriblandt svigt af system og samfund (herunder identitetsfrarøvelse og dobbeltstraffe, som i flere henseender er en og samme). Underliggende, er Sjælestorm en protest og et opråb til samfundet, da jeg ser, dette er den eneste måde, jeg kan komme til orde”.

3. Vi spurgte Maja Maria, hvilke typer af rim hun overvejende anvender i bogen, og hvorfor digtsamlingen er endt med netop denne fortællerform?

Maja Maria svarer: ”Kunstnerisk, er Sjælestorm opsat med intentionen om at stresse læseren; det skal være uoverskueligt, forvirrende, nervepirrende, provokerende og ikke mindst skuffende, hvorfor det essentielle for opsætningen, er bruddene i form af eksempelvis “kapiteloverskrifter”, som ikke repræsenterer kapitler, men blot brud og ledetråde til intentionen.

Med Sjælestorm, hylder jeg den kunstneriske anonymitet: At jeg kan stå hundrede procent ved mig, om jeg bygger værket op på ‘karakter’ (hvilket “Her, et brud:” i stor stil illustrerer) eller en beretning fra mit egentlige liv. Det er essentielt, at indholdet råder”.

Maja Maria uddyber og fortæller: Mange digte er øjebliksreaktioner, hvor vrede er mit overlegne drive.

Jeg betegner mig som en ‘frihåndskunstner’; når inspirationen rammer mig, er det min krop der har kontrollen, og hvad der udløser, eksempelvis et digt, kan være alt.
Med udspring i intentionen om selvanerkendelse, har det været vigtigt for mig at fremvise min dualitet og alsidighed, hvorfor jeg har valgt at blande diverse teknikker. Jeg drages særskilt af rytmebaserede tekster og rim med f-, s- og v-lyd, som jeg ser, har en smuk og forførende melodi i sig
”.

.

Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl. Klik, køb og læs mere her >>  

Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl som E-bog. Klik og køb E-bogen her >>

.

Videotrailer af Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl (2018)

Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl – Videotrailer til bogen Sjælestorm. Filmen er produceret af Maja Maria Rakel Dahl til formål af publiceringen af den biografiske digtsamling Sjælestorm med hjælp fra Morten Schuster Rossel. Klik og få et dybere indblik i bogen Sjælestorm her:

Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Link til forfatterinden og produceren Maja Maria Rakel Dahl: https://m.facebook.com/MajaMariaRakel/

Link til Sjælestorm på Facebook: https://m.facebook.com/Sjaelestorm/

….

Der er givet personlig skriftlig tilladelse fra Maja Maria Rakel Dahl til at Bøger.org kan vise denne videotrailer til bogen Sjælestorm på hhv. Youtube på playlisten Bøger.org med videoomtaler og på websitet www.bøger.org.