Indhold
Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt handler om den danske krigsveteran: Ole Bjørnsens erindringer fra anden verdenskrig. Klik, køb og læs mere >>
Om bogen “Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt“
Bogen omhandler Ole Bjørnsens erindringer fra 2. verdenskrig, hvor Nazityskland besatte blandt andet Danmark. Ole Bjørnsen var værnepligtig i, da Danmark den 9. april 1940 blev besat. Bjørnsen beskriver om både de store og mindre store begivenheder i årene omkring krigen.
Sammen med sine soldaterkammerater lå han den 9. april 1940 klar til kamp, da tyskerne angreb den dansk-tyske grænse kl. 4:15 om morgenen. De var klar – klar til at kæmpe for deres fædreland, men uvidende om, hvordan dagen ville forløbe. Og også hvordan de næste mange år vil forløbe.
”Da tyskerne kom” er en unik bog som beskriver en masse vigtige detaljer af besættelsestiden gennem Ole Bjørnsens erindringer. I bogen fortæller han om det at være værnepligt, sit eget private liv under besættelsen, om hans rolle i modstandsbevægelsen og sluttelig om den tyske tilbagetrækning i 1945. Bogen er skrevet af Karina M. Schmitt.
Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt er udgivet af forlaget Sophie Publishinig House. Biografien om Ole Bjørnsens erindringer er på 346 sider. Klik, køb og læs mere >>
Anmeldelse af Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt
”Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt” er en vigtig bog. Den er vigtig fordi, at alle bøger med noget vigtigt på hjertet, altid er vigtige, men også fordi, at det som Ole Bjørnsen fortæller, er der ikke mange tilbage, som kan fortælle om. Det vi skal, i de næste mange generationer fremover, er at fortælle, læse eller på anden måde få gengivet historien på. Men som årene går, bliver det ikke længere gengivet af dem, som selv har mærket historien på egen krop. Bogen er skrevet af Karina M. Schmitt, som i samarbejde med Bjørnsen, har fået skrevet denne bog. Hun har nedskrevet hans erindringer, og det er et vigtigt stykke arbejde hun har gjort sig.
Det som Bjørnsen også formår at skabe, er en vigtig indsigt i dagligdagen i de danske hjem, under krigen. På mange måder var hverdagen jo alligevel lidt normal og det er noget som Bjørnsen også sætter fokus på. Dertil får han også punkteret en masse myter om de tyske soldater, som nok vil komme bag på mange, hvor han fortæller om hvordan nogle tyskere faktisk var høflige og venlige overfor Bjørnsen og hans soldaterkammerater.
Bogen indeholder også en masse historisk materiale om krigen, og man vil som læsere både opnå indsigt i krigshistorie, viden om våben, militært udstyr og militære baser. Om man ønsker at lære mere om krigen generelt eller om de våben både den danske og den tyske hær besad, så er der en masse af lære om i denne bog. Den er i den grad detaljeorienteret, og man er ikke i tvivl om at Bjørnsen har haft en enorm viden om emnet. Bogen har også nogle helt særlige billeder med fra krigstiden, som er meget unikke og interessante.
Stjernerne
★★★★✩
Biografien tager læseren med fra lidt før krigen, under hele krigen og til slutningen af krigen under Danmarks befrielse. Gennem hele bogen er der anekdoter og erindringer fra Ole Bjørnsens eget liv, som hele tiden understøtter den tid som Danmark var i på det tidspunkt. Bjørnsens erindringer er både personlige og unikke, og man føler som læser, at man kender ham. De personlige historier passer godt ind og er med til at skabe en stemning der understøtter, at vi som læsere, har at gøre med en mand, som var en ganske almindelig bankuddannet, der pludselig skulle være soldat i en verdenskrig. Med sin charme, varme og ærlighed, er det svært ikke at knytte sig bare en smule til Bjørnsen, og man mærker også tydeligt hans frustration gennem bogen.
Hvor frustrerende det har været at være i en tid, hvor så mange vigtige informationer, skulle gennem så meget besvær for at nå frem til modtageren. En tid, hvor man ikke bare havde mobiltelefoner, så man kunne ringe eller skrive til hinanden, men i stedet kunne vente meget længe på nyeste informationer. Dette gjorde blandt andet, at Bjørnsen og hans deling, først fandt ud af langt op ad dagen, d. 9. april, at Danmark havde overgivet sig. De lå og ventede på et tysk angreb som heldigvis aldrig kom.
Bøger.org giver “Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt” 3,5 ud af 5 stjerner for at være unik, vigtig og fordi Ole Bjørnsen fortjener al den anerkendelse han kan få. Den er vigtig for vores kultur og vores historie, og biografien er et godt eksempel på, hvordan vi skal huske på det forgangne. At det ikke må gå i glemmebogen, og at vi skal nyde den frihed vi lever under i dag. En god bog, som er lige noget for dem, der er glade for biografiske og/eller historiske bøger. Klik, køb og læs mere >>
Uddrag fra bogen
Efteråret 1939
Da tyskerne kom, var jeg menig i 4. bataljon under S. E. Clausens kommando. Jeg er i dag i 2018, hvor denne erindringsbog bliver påbegyndt i samarbejde med Karina M. Schmitt, hvis ikke den sidste så, en af de sidste nulevende danske soldater, som deltog i kampene i Sønderjylland den 9. april 1940, da tyskerne trængte ind i Danmark.
Otteoghalvfjerds år senere husker jeg tilbage på mine oplevelser, da jeg lå med min gruppe ventende tidligt om morgen, da alarmeringen om krig kom, og om tyskerne var rykket frem over grænsen som paddehatte, der spredte sig over det sønderjyske landskab.
Jeg blev indkaldt som menig i 1939, og jeg har set filmen 9. april, og genkender da også mange af de hændelser, situationer, bekymringer og tanker, som bliver gengivet i filmen. Alligevel mener jeg, at den adskiller sig på mange måder fra mine egne oplevelser. Klik, køb og læs mere >>
Mere om Ole Bjørnsen og bogen
Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt omhandler den danske veteran, Ole Bjørnsen (1919-2018). Bogen er skrevet i et samarbejde, hvor Schmitt har nedskrevet Bjørnsens erindringer fra 2. verdenskrig. Bjørnsen var 98 år gammel, da han delte sine erindringer med Karina M. Schmitt. Bogen er til minde om de danske helte og fædrelandsmand, og den takker de faldne og sårede danske soldater – dem der kæmpede for Danmarks frihed d. 9. april 1940 og gennem krigen. Bogens forord er skrevet af præsten Linda Brøndgaard Jensen.
Specifikationer af Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt
Forfatter: Karina M. Schmitt
Titel: Da tyskerne kom
Sprog: Dansk
Sidetal: 346 sider
Forlag: Sophie Publishing House, Inc.
Udgivelsesår: 2019
Udgave: 1
Udgivelsestype: Bog
ISBN13: 9788740419009
Civilisationernes Verdenshistorie af Carl-Johan Bryld
Denne historiebog har fokus på tre store civilisationer, der har været bestemmende for den globale udvikling. Du kan læse om:
1. Den vestlige kristne civilisation.
2. Den mellemøstlige islamiske civilisation.
3. Den kinesiske civilisation.
Bogen skitserer interaktion og samspillet mellem disse tre civilisationer samt den historiske baggrund for de mange problemstillinger, der er fundamentet til at forstå verden i dag. Klik og læs vores anmeldelse her >>
Grundtvig – En introduktion af Anders Holm
Du introduceres gennem 8 kapitler til Grundtvig som romantikeren, præsten, mytologen, salmedigteren, historikeren, politikeren, folkeoplyseren og danskeren.
De sidste kapitler i bogen, der får du et indblik i Grundtvigs betydning i Danmark og rundt om i verdenen.
Klik og læs vores anmeldelse af bogen >>
FAQ: Hvad handler “Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt om?
Da tyskerne kom af Karina M. Schmitt er en biografi om den danske krigsveteran, Ole Bjørnsen (1919-2018). Bogen er skrevet i et samarbejde mellem forfatterinden Karina M. Schmitt, som har interviewet og skrevet Bjørnsens erindringer fra 2. verdenskrig. Bogen er også til minde om alle de danske helte, der knoklede for Danmark og danskerne under krigen.