Indhold
Mor ordner tænder far er på rejse af Viveca Tallgren er en roman, der tager udgangspunkt i fortællerjegets forældre og deres dramatiske skilsmisse.
Mor ordner tænder far er på rejse af Viveca Tallgren er udgivet af forlaget Attika. Romanen er på 122 sider. Klik, køb og læs mere >>
Om bogen
Viveca Tallgrens erindringsroman tager udgangspunkt i sine forældres skilsmisse og gennem romanen kommer vi ud på en rejse i Vivecas liv som skilsmissebarn. Hendes far beslutter nemlig i hendes barndomsår at flytte til Mexico, uden sin familie. Det efterlader Viveca og hendes mor alene i Finland. Dog har hendes mor masser at se til og selvom Viveca kan mærke hendes sorg, så fylder hun nu sit liv med hendes karriedrøm som tandlæge. I romanen bliver vi inviteret ind i Vivecas dybeste tanker om, hvordan denne skilsmisse har påvirket hende og livsvalg.
Vi følger Viveca på en dagbogsrejse gennem hendes liv, fra tidlige barndomsår og slutteligt som voksen og mor. Klik, køb og læs mere >>
Anmeldelse
I romanen “Mor ordner tænder far er på rejse af Viveca Tallgren” følger vi Vivecas erindringer fra barn til voksen. Bogen er skrevet som blanding mellem en dagbog og erindringsroman, og man bliver som læser suget ind i Vivecas liv og tanker. Som barn bliver Vivecas forældre skilt og det har en stor indflydelse på hende. Både som barn, men også som voksen. Det mærkes tydeligt i bogen at dette er en hændelse som har haft stor betydning for hende som menneske og hendes overvejelser omkring dette skinner igennem i hendes sprog og ordvalg.
I bogen tager Viveca os med ud på en rejse fra ende til anden, og vi starter med hendes barndomsår. Vivecas far fortæller sin kone at han vil flytte til Mexico. De er gift, har Viveca sammen og er på en rejse til New York, da han midt i Central Park deklarerer sin beslutning. Hun er forvirret og stødt, men under tiden affinder hun sig med det. Hun rejser endda også selv ud i verden, dog med Viveca ved sin side. I romanen beskriver Viveca sin opvækst med moderen og det at have en far som har valgt at flytte om på den anden side at jorden.
Dette har givet anledning til mange spørgsmål i Vivecas liv, men det har også formet hende som det menneske hun bliver som voksen. Hun gentager på mange måder de samme mønstre og har også et urokkeligt behov for at vide og opdage mere end hvad der lige er inden for rækkevidde. Som voksen rejser hun også ud i verden, udforsker sprog og kulturer, og det er interessant at følge med på hendes rejser.
Romanen kredser også om den frie kultur, som især var til stede omkring ungdomsoprøret og årerne omkring slutningen af 60’erne. Forfatteren giver her et personligt og interessant indblik i hvordan hverdagen for mange må have set ud. En hverdag, hvor rødstrømper, fri sex og politiske emner som Vietnamkrigen, var noget af de mest hippe i tiden. Som læser kommer vi helt tæt på forfatterens forhold som både er fyldt med begær, utroskab, drømme, håb og modgang.
Stjernerne
★★★✩✩
Mor ordner tænder far er på rejse af Viveca Tallgren af Viveca Tallgren skrivestil er let, humoristisk og personlig. Historierne hun inddrager i romanen, er korte, præcise, velovervejede og giver et godt helhedsbillede af Viveca og hendes liv. Visse steder ville jeg dog ønske historierne var mere udspecificerede og enkelte steder har jeg svært ved at forstå, hvorfor disse er med. Som helhedsindtryk, og fordi bogen er underholdende, interessant og særegen, så giver Bøger.org romanen 3 ud af 5 stjerner. Bogen kan anbefales til de som er særligt glade for biografier, selv har oplevet en skelsættende skilsmisse eller som er særligt interesseret i skildringen af ungdommen i 1960’erne. Hos bøger.org glæder vi os til at læse andre bøger af Vivecas forfatterskab.
Uddrag fra bogen
Jorden i Central Park var dækket med efterårsblade og luften var klar og kølig.
– Der er noget jeg må fortælle dig, sagde far og så meget alvorlig ud. Mors ansigt stivnede, for hun havde gennem længere tid bemærket, at han havde været så tilknappet og uudgrundelig.
Mon han har været mig utro, han var jo så hemmelighedsfuld i den sidste tid, før vi rejste, tænkte hun straks.
En ældre kraftigt sminket dame kom gående imod dem med sin cockerspaniel, og far tav. Mor skævede til ham med et sammenbidt udtryk. Da de havde passeret damen med hunden, trak far vejret, som for at tage mod til sig.
– Jeg kommer ikke med dig tilbage til Finland… Jeg har fået et arbejde i Mexico City og rejser i overmorgen.
Det tog et par øjeblikke, før hun reagerede.
– Hvad er det du siger!
– Jeg skal flytte til Mexico.
Klik, køb og læs mere om “Mor ordner tænder far er på rejse af Viveca Tallgren” >>
Om forfatteren Viveca Tallgren
Viveca Tallgren er født og opvokset i Helsingfors i Finland. Hun flyttede til Danmark i begyndelsen af 1960’erne. Hun er uddannet cand.phil i spansk og arbejder pt. som forlægger samt forfatterinde. Hun har tidligere udgivet bogen Tango for én.
Specifikationer
Forfatter: Viveca Tallgren
Titel: Mor ordner tænder far er på rejse
Sprog: Dansk
Sideantal: 124
Forlag: Attika
Udgivelsesår: 2020
Udgave: 1
Oplag: 1
Udgivelsestype: Bog
Indbinding: Paperback
ISBN: 978-87-7528-968-7
Klik, køb og læs mere om “Mor ordner tænder far er på rejse af Viveca Tallgren” >>
Kærestekilo og singlesul af Michelle Kristensen
Klik og læs mere om bogen her >>
Mor ordner tænder far er på rejse af Viveca Tallgren er en roman med en let skrivestil, der er humoristisk og personlig. Historierne hun inddrager i romanen, er korte, præcise, velovervejede og giver et godt helhedsbillede af Viveca og hendes liv. Bogen kan anbefales til de som er særligt glade for biografier.
Forfatterinden Viveca Tallgren er født og opvokset i Helsingfors i Finland. Hun flyttede til Danmark i begyndelsen af 1960’erne. Hun er uddannet cand.phil i spansk og arbejder pt. som forlægger og forfatter. Hun har tidligere udgivet bogen Tango for én. i 2020 udgav hun romanen “Mor ordner tænder far er på rejse“.