Det sunde rene hjem - Den store miljøvenlige rengøringsguide af Michael René
Lær mere om både mærkning, rengøring, pletfjerning og bakterier og virus - lær mere om hvad alle dine vaskemærker egentlig betyder i dit tøj - Og få alle de gode fif til at gøre mere miljøvenligt rent. Klik og se bogtraileren her >>
Årets julegave.....
En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby – En novellesamling til morgen- eller natbordet
En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby er en novellesamling, som handler om håbet i mange af livets faser og facetter. En underfundig novelle, der bidrager til refleksion af ens eget liv og eftertænksomhed. Klik, køb og læs mere >>
En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby indeholder 12 noveller, som er skrevet over en årrække, hvor det første novelle er fra 2003, og bogen er udgivet i 2017. Tidsrammen illustrerer de mange naturlige faser og emner, som novellesamlingen behandler, og den er meget værdifuld og interessant at læse.
Her er en af de officielt publicerede uddrag fra novellen: “De sang uden håb og uden tro, men alligevel bragte de trøst til den lille pige, som var for lille til at bære hele opsætningen og det hjørne alene“. I denne linje fra en af novellerne opstår der et håb om at der etableres en løsning, der kan hjælpe den lille pige og ikke mindst de “Håbeløse”. Der er mange tanker og overvejelser hos det væld af personligheder, man læser sig ind på gennem de mange noveller.
En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby er udgivet af forlaget Books on Demand (BOD). Novellesamlingen er på 192 sider. Klik, køb og læs mere >>
Anmeldelse – En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby
Bøger.org giver En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby 4 ud af 5 stjerner for en novellesamling, hvor man kommer tæt på et væld af forskellige og meget interessante typer af mennesker og deres observationer, dagsmønstre og inderste tanker. Der er noveller i både nutid og fremtid, men alle bearbejder emner, som vi alle kan genkende i en eller anden grad i vores eget liv. Om ikke andet lige, så kan man nemt forestille sig, at man kan komme til at opleve og genkende de mange følelser i fremtiden.
Dejligt berigende og underfundig at læse.
Novellesamlingen, En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby, bearbejder emner som frygt, sorg, drømme, livsglæde, nærvær, kærlighed, frihed, fremmedgørelse, det at finde sig selv, erotik, kunst og sanselighed m.fl.
En novellesamling, der bør placeres på morgen- eller natbordet hos nysgerrige læsere, der ønsker et blik ind i nye, skæve, autentiske og interessante menneskers liv og færden. Klik, køb og læs mere >>
Novellerne – En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby
Den første novelle er en novelle, der handler om Søren, som er naturlig mistænkelig, når han møder mennesker i det offentlige rum. Han har ikke så meget selvtillid, ikke noget arbejde, alt for meget fritid og alt for sorte tanker. Søren har i henhold til hans egen forforståelse ikke klaret sig så godt. Han møder Gustav, som han på ingen måde har lyst til at bruge energi på at snakke med, sikkert fordi han er bange for at føle sig mindre værd. Søren synes, at Gustav er dum og irriterende og ender med at være tro mod sin egen overbevisning og måske lidt for ærlig, så Gustav ender med at løbe væk både gal og frustreret. I samme novelle, der møder man også Ingrid og Henning, der er et ældre ægtepar som går tur, hvor Henning har en vane med at tælle alle fliserne, som de måtte passerer i stilhed, imens hører man om om den unge pige Cecilie, der sidder på en fortovscafé med sine papirer, som hun skriver lystigt og koncentreret på med sine store drøm, hvor hun udgiver alle sine historier som forfatterinde. Alle disse historier flettes fint sammen i slutningen af denne novelle. Et fint og interessant lille udpluk fra fem forskellige menneskers hverdag i samme by. Klik, køb og læs mere >>
.
Der er et væld af noveller, hvor man kommer tæt på forskellige og meget interessante typer af mennesker og deres observationer, tanker, dagsmønstre og oplevelser. Der er noveller i nutid og fremtid, men alle bearbejder emner, som vi alle kan genkende i en eller anden form gennem vores eget liv. En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby indeholder 12 noveller med titlerne skitseret nedenfor:
.
1. I alle størrelser.
2. Kærligheden kan komme, hver dag det skal være.
3. Brev fra en gen-ganger.
4. Så gik vi.
5. Springet igennem tiden.
6. De værste sår er de, der ikke bløder.
7. Jeg sang med.
8. I læ af tilværelsen.
9. Krigsanalogi.
10. Det er alt sammen lidt trist.
11. Ubetinget kærlighed – Eller en hyldest til ureflekteret væren.
12. Igennem fantasien og kunsten (en novelle af Andrea Kim).
Målgruppen for Novellesamlingen En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby er eftertænksomme læsere. Bogen kan læses ubetinget af ens alder, men det er dog noveller, som kræver omtanke undervejs og eftertænksomhed efter en novelle er læst. Novellesamlingen passer godt på natbordet, hvor man lige kan drømme sig væk i en novelle inden man sover. Er man mere et morgenmenneske, så passer novellesamlingen også rigtig godt til morgenbordet, hvor man kan læse en novelle til morgenmaden inden dagen rigtig starter.
.
Emnerne er valgt igennem mere end et tiår. Mads-Peder Winther Søby fortæller i et interview, at det er noveller, der i lige så høj grad bearbejder hans eget liv igennem fiktionen. Der er en rød tråd igennem novellerne, der i høj grad kredser om det eksistentielle. De tidlige noveller bearbejder en decideret “eksistentiel angst”, hvor de senere noveller bærer præg af en større livs-vitalitet, men stadig med en beundrende undren omkring livets forudsætninger og spørgsmål til meningen med det hele. Mads-Peder Winther Søby fortæller at grundtonen er “håb”, som smyger sig igennem hele novellesamlingen som en nerve i Mads-Peders hoved, der ikke lader sig fornægte. En tro på livet, selvom det kan være barsk og uforståeligt.
.
Strukturen i novellerne varierer i de forskellige historier, nogle er mere lige ud af landevejen, og nogle er mere snørklede fortællinger. Strukturen er på ingen måder kronologisk stringent, men bevæger sig nok nærmere fra en følelse af at være fortabt, til et ønske om at agere, men med spørgsmålet om hvordan på læberne, til en omfavnelse af livet, for hvad det er.
.
Mads-Peder Winther Søby fortæller, at novellerne i novellesamlingen En skuffe fuld er skrevet sideløbende med andre projekter og nogle af dem skrevet inden de overhovedet var i forfatterens overvejelser om en udgivelse. Meget af den søgen efter “den store fortælling/narrativ” går igen i novellerne – humoren (nogle gange næsten galgenhumor), der bærer skrønerne er med i novellerne. Det reflekterede individ i skyttegraven, var i overført betydning aldrig blevet netop det – hvis ikke han havde puslet med de litterære figurer. Temaet “håb” er et livstema i forfattens eget liv – her blot omsat i noveller. Forfatteren søger vitaliteten og fortællingen i hans eget liv, og søger den på sine karakteres vegne igennem novellesamlingen. Klik, køb og læs mere >>
.
Uddannelse, biografi og afrunding
.
Mads-Peder Winther Søby har to uddannelser som hhv. Cand. Mag. i Idehistorie/Historie og siden en Professionsbachelor som pædagog. I dag arbejder Mads-Peder Winther Søby som pædagog. Han bor i den lille jyske by Juelsminde med sin kone og tre børn. I efteråret 2017 stillede Mads-Peder Winther Søby op til kommunalvalget. Så Mads-Peder er ikke bange for at kaste sig ud i livet med både bogudgivelser og kommunalvalg. Selvom tingene har det med altid at klumpe sig sammen for forfatteren, så fortæller han at der kommer en rolig periode… Der kommer altid en rolig periode.
.
Mads-Peder Winther Søby har arbejdet med sine lyriske erindringer i “Digteren mellem linjerne“, hvor han igennem det store narrativ forsøgte at finde en rød tråd – indtænke en rød tråd i og omkring hans eget liv. Mads-Peder Winther Søby har en stribe udgivelser bag sig som 2 skrøner under hovedtitlen “Helt ude i Hampen” og med undertitlerne “En skrøne” og “Fodbold og Old Boys”. Skrønerne er ikke uden pointer men humoren træder frem som det bærende element i dem begge. Det er en kærlighedserklæring til landsbyens (alle landsbyers) egenart. I foråret 2018 udkommer en skyttegravsfortælling fra forlaget Brændpunkt under titlen “Vi var mennesker i skyggernes tid” af Mads-Peder Winther Søby. Bogen handler om en ung soldats sidste time inden et stormangreb.
.
Mads-Peder Winther Søby fortæller, at han selv læser mange forskellige typer af litteratur. Han kan godt lide at støve smal litteratur op – litteratur som er overset. Han læser alt fra Margit Sandemos “Isfolket” over Mitchells “Borte med blæsten” – en hel del Steinbeck – Conrads “Mørkets fyrste” osv. Særligt har interessen de senere år været på selvudgivelser, da de kan noget særligt, i deres ofte ikke “over-pudsede” aftryk. Sådanne bøger står nogle gange mere “råt” og det fatter Mads-Peder Winther Søby stor sympati for, og dette kan vi på Bøger.org kun tilslutte os gennem vores egne anmeldelser af både bred og smal litteratur.
.
Afslutningsvist skitserer Mads-Peder Winther Søby en vigtig pointe: “Når livet basalt set er nemt – når familie og andre gør det let. Når det, som i en af mine noveller “I læ af tilværelsen” er ulideligt let – hvor finder man så sin egenart? Sit ståsted. Hvordan opnår man lykke – eller i det mindste troen på lykke og kærlighed?” Mads-Peder fortæller, at novellerne peger på udviklingen fra at være et bevidst, men ulideligt selvoptaget ungt menneske, til stadig at være ulidelig, men mere rettet mod verden som ældre. Novellerne skifter også fra at være rettet mod et indre sjæleliv til udblik på verden. En skuffe fuld af Mads-Peder Winther Søby Klik, køb og læs mere >>
Michael elsker at læse bøger og er idémageren bag dette site. Der manglede simpelthen et site, der anmelder bøger fra både små og store forfattere. Dernæst synes vi, at der skal være volumen bag en omtale og en anmeldelse, så man får et godt indblik i bogen.