Indledning til Den, der lever stille af Leonora Christina Skov
Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Bestselleren handler om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov er udgivet af Politikens forlag. Romanen er på 373 sider.  Klik, køb og læs mere >>

 

Om Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skov inviterer i denne roman, læseren med ind i sine mest private og hårde oplevelser, som hun har været udsat for igennem hendes liv. Selvom bogen er udgivet som en roman, er den baseret på Leonoras eget liv. Hun beretter om en opvækst præget af skyld, svigt, ensomhed og mod. Bogen handler om de familiedramaer, som udspillede sig i Leonoras familie, både under hendes opvækst, men også i hendes voksne liv. Klik, køb og læs mere >> 

Leonora er ikke født Leonora, men Christina, og gennem hendes opvækst, oplever hun allerede i en tidlig alder, at forholdet til hendes forældre er anderledes. Hun søger kærlighed hos sine forældre og selvom hun er enebarn. Nogle ville tro, at familien derfor cirkulerede om hende, cirkulerede den i stedet om moderen. Leonora beskriver det selv som ”En religiøs sekt, der tilbad min mor”. Alt skulle være som det plejede, man måtte ikke skille sig ud eller være speciel. Det vigtigste var, at gøre forældrene glade – For det var i deres øjne, grunden til at Christina blev sat til i verden.

Men Christina er anderledes fra forældrene. I en tidlig alder, finder hun ud af, at hun er homoseksuel. Vi følger Christina, fra så længe hun kan huske tilbage. Allerede i en ung alder, er hun klar over, at det er pigerne og kvinderne, som opfanger hendes interesse. Da hun bliver voksen og bekender sig til sine forældre, går det som hun havde frygtet: Forældrene slår hånden af hende. Det er et stort svigt for Leonora, men hun udviser stor standhaftighed, mod og styrke, og lader sig ikke bøje. Hun flytter til København og skaber sig et nyt liv i storbyen. Hun får sin første kvindelige kæreste og en masse nye bekendtskaber. Men forholdet til forældrene spøger stadig og Leonora kan ikke lade være med, at drømme om, at der en dag vil komme klarhed over især hendes mors kølige person.

Anmeldelse af Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

★ ★ ★ ★ ★

Leonora Christina Skovs roman er en af de mest velskrevne, ærlige og rørende jeg har læst. Som læser føler man med Leonora fra start til slut, hepper på hende, og ønsker hende kun alt det bedste. Leonora fortjener alt den medvind hun kan få. Hos Bøger.Org er vi absolut enige med Boghandlernes Gyldne Laurbær – Den er en absolut vinder, og fortjener kun den varmeste anbefaling og omtale.

Hos Bøger.Org giver vi roman Den, der lever stille af Leonora Christina Skov 5 ud af 5 stjerner, for en roman, der var så velskrevet og fængslende, at man ikke kunne lægge den fra sig igen. Absolut en roman, som kan anbefales, hvis man er til bøger familiedramaer og stærke kvinder. Klik, køb og læs mere >>

Uddrag fra bogen Den, der lever stille af Leonora Christina Skov 

– Hvor er Annette? spurgte han lavt. Annette var min kæreste gennem 12 år og ægtefælle gennem de sidste otte.

– Hun er hos Kirsten, svarede jeg. – Vi gik ikke ud fra, at hun var velkommen her. Ingen af mine kvindelige kærester havde været velkomne, fra jeg var 21 år til nu. I mange år betød det, at jeg kun så mine forældre til større familiearrangementer eller slet ikke. Men siden kræften havde spredt sig fra min mors bryst til hendes lunger til hendes ryg til hendes knogler til hendes lever, havde jeg besøgt hende og min far alene.

Når han ringede til vores fastnettelefon, og Annette tog røret, nøjedes han med at præsentere sig og bede om at tale med mig. Min mor ringede aldrig op. Jeg havde troet, at hun ville dø i løbet af få måneder, at det var, hvad terminalt kræftsyg ville sige, men nu havde hun været terminalt kræftsyg i to år og fire måneder. Denne gang havde Annette insisteret på at leje en bil og tage med.

– Ikke for dine forældres skyld, men for din, havde hun sagt. – Du har stået med rigeligt alene. Du skal ikke også stå med det her.

Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Om forfatteren Leonora Christina Skov 

Leonora Christina Skov (1976) er født i Helsinge, Danmark og er i dag bosat på Frederiksberg i København. I 2005 blev hun mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns universitet. Hun har tidligere været litteraturanmelder ved både Politiken og Weekendavisen. Hun er stadig i dag aktivt deltagende i P3 programmet ”Mads og Monopolet” og er også en flittigt benyttet foredragsholder. Hun indledte sit forfatterskab med romanen Rygsvømmeren og har siden da udgivet flere, herunder Førsteelskeren, Silhuet af synder, Champagnepigen og Hvor intet bryder vinden. Klik, læs mere og køb ALLE hendes bøger her >>

Hun fik i 2018 fik store gennembrud, da hun udgav sin sjette roman Den, der lever stille, som blev vinderen af Boghandlernes Gyldne Laurbær. Den modtag desuden også priser som Bog & Ide’s forfatterpris. Hun vandt også: Martha Prisen, Spoken Word Prisen og LGBT Danmarks pris, Årets Laks. Hun blev desuden også kåret til at være Årets Kulturperson ved Danish Rainbow Awards 2018.

Specifikationer af Den, der lever stille af Leonora Christina Skov 
Forfatterne: Leonora Christina Skov
Titel: Den, der lever stille
Sprog: Dansk
Sideantal: 373
Forlag: Politiken
Udgivelsesår:  2018
Udgave: 1
Oplag: 12
Udgivelsestype: Bog
Indbinding: Hardback
ISBN: 9788740035391

Klik, køb og læs mere om bogen her >>