Indhold
Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen med undertitlen “tag hjertet med på vejen mod succes” er en fantastisk inspirerende bog, der nemt matcher den drømmende, som kan bruge et kærligt skub og lidt motivation. Ole Henriksen afslører hemmeligheden bag sin succes, så andre også kan få det optimale ud af deres muligheder og deres liv. På den måde kan andre måske bedre udnytte de muligheder, der opstår – både på det personlige og på det professionelle plan. Klik, køb og læs mere >>
Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen er en meget velorganiseret bog, der er nem at gå til både som opslagsværk, og som en bog man kan læse fra start til slut. Bogen indeholder et væld af dybe og inspirerende citater, der indrammer de enkelte afsnit rigtig godt. Bogen præsenterer dele af Oles liv, men i en mere fokuseret ramme til dig, der gerne vil nå et mål, styrke dit og din families gode liv. Bogen illustrerer Ole Henriksen som et meget omsorgsfuldt menneske, der interesserer sig for andre menneskers velbefindende, og han ønsker at gøre andre glade.
Bestselleren indeholder også enkle og motiverende kostråd, søvnråd og træningsråd. Der er også en lang række af de mere psykologiske og følelsesmæssige erfaringer, der har hjulpet Ole Henriksen undervejs gennem både gode tider, men også gennem tider med modstand. Der er også en enkelt afslørende episode med skuespilleren Ricky Martin og medierne, som viser hvilke udfordringer samtaler med diverse medier uventet kan bidrage til selvom, man er nok så påpasselig. Der er også gode råd og erfaringer om Oles opbygning af relationer og netværk i mødet med nye mennesker, hvor fantastiske idéer kan opstå.
Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen er udgivet af Politikens forlag. Biografien og livsstilsbogen er på 314 sider. Klik, køb og læs mere >>
Anmeldelse: Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen
★ ★ ★ ★ ★
Bogen skitserer Ole Henriksen som energibomben, der sjældent kan sidde stille særlig længe, med masser af gåpåmod. Man følger Ole Henriksens konstante nysgerrighed og hans evige blik efter nye oplevelser, der bidrager med lærerige og udviklende erfaringer. Personligt elsker jeg Ole Henriksens og bestsellerens måde at præsenterer kærlighed på. Jeg elsker hans attitude med benene solidt plantet i mulden. Man får et billede af, at Ole Henriksen altid er åben overfor at møde nye mennesker og åbner let op og indgår i en ligeværdig respektfuld dialog. Bogen illustrerer også Oles “jeg tager ikke et nej for et nej“, og hans altid anti-jantelovs agtige tilgang, som mange danskere kunne lære rigtig meget af.
Bøger.org giver bestselleren “Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen” 5 ud af 5 stjerner for en bog, der er vildt inspirerende at læse. Samtidig er der også tale om en meget følsom bog, der til tider også er meget dramatisk, samt sjov, underholdende og hjertelig varm.
Bøger.org: We Love It. Klik, køb og læs mere >>
Til sidst skylder vi en kort sammenligning med én af Ole Henriksens tidligere bestsellere “Livet er en gave“, som i højere grad var en ren biografi. Bogen her: “Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen” er mere en livsstilsbog med et væld af inspirerende fortællinger, gode råd og inspiration til at egne drømme. Når man lukker sidste side i bogen, så smiler man igen. Tak Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christiensen for at tage os med på rejsen.
Om forfatterne Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen
Ole Henriksen er nok primært kendt som den altid kærlige og positive Ole, som har turde forfølge sine drømme på trods af mange store udfordringer gennem livet. Han startede Ole Henriksen ®, der er en verdensomspændede producent af produkter til huden (skin care), såsom cremer, serum, olier o.lign. og virksomheden må siges at være en enorm succes verden rundt.
Tina Jøhnk Christensen er journalist, underviser og medforfatter sammen med Ole til denne bog. Tina arbejder som kulturjournalist i Los Angeles. Hun er desuden et aktivt medlem af Hollywood Foreign Press Assiciation, der udeler den prestigefyldte Golden Globe Pris. Uddannelsesmæssigt har hun en kandidatgrad i engelsk, film- og medievidenskab.
Kapiteloversigt: Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen
Bestselleren “Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen” indeholder følgende kapitler.
Forord
Introduktion
Kapitel 1. Tag en beslutning.
Kapitel 2. Vær glad for dig selv.
Kapitel 3. Vær positiv, og spred positivitet.
Kapitel 4. Byg en ny livsstil op.
Kapitel 5. Bliv dygtig.
Kapitel 6. Vær dig selv.
Kapitel 7. Nyd det.
Kapitel 8. Vær klar til at sidde i førersædet.
Kapitel 9. Værn om dit netværk.
Kapitel 10. Forny dig.
Kapitel 11. Få balance i livet.
Efterskrift
Oles tak.
Citater: Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen
Herunder er et par citater fra bestselleren: Det skal føles godt af Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen.
- Det, der adskiller mennesker med succes fra mennesker uden succes er, at vi har en meget stor drivkraft. Man har lysten til at få succes og så stærk en drivkraft, at man slet ikke kan lade være med at arbejde sig frem mod succes. Man må simpelthen gøre det, fordi det er ens lidenskab, og fordi man nyder at gøre det. Man er desuden villig til at lægge mere arbejde i at nå sine mål, hvis man nyder processen og gør det på en måde, der intuitivt føles rigtigt.
- Mennesker, der drømmer, bliver ofte opfattet, som om de lever på en anden planet. Men drømme er vigtige at have, og drømme kan blive til virkelighed. Drømme er magiske og får os til at stræbe efter nye og spændende mål.
- Sørg altid for at være velforberedt. Ikke mindst før situationer, hvor du har god grund til at være nervøs. Det giver en rar sikkerhed at vide, at man har gjort sit forarbejde bedst muligt, og det vil komme én til gode.
- Stræb ikke efter at være normal eller almindelig. Det er okay at være anderledes og speciel. Husk på, at du er unik! Ingen andre er som dig – og det skal du bare være stolt af.
- Alder er ingen undskyldning for at gå i stå og holde op med at forny sig. Man skal blive ved med at følge med i verden omkring sig og søge ny inspiration til sit eget liv.