Folket i træerne af Hanya Yanagihara er en fortælling fyldt med eventyr og spænding, men biografien er også mørk, gruopvækkende og tankevækkende. Bestselleren manipulerer let og diskret med ens tanker, og man bliver viklet ind i et spind af Nortons fortællinger. Politiken skriver bl.a. at Folket i træerne er en spændende, men mørk fortælling om menneskeligt begær og kærlighed, men også om magt, overgreb og om de relationer der opstår mennesker i mellem.  

Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Om bogen

Bogen og bestselleren “Folket i træerne af Hanya Yanagihara” handler om Norton Perina, en anerkendt forsker, og er baseret på den virkelige fortælling om nobelpristageren Dr. Daniel Carleton Gajdusek. I starten bliver, man som læser oplyst om, at Norton i en alder af 71 år, er blevet anklaget for seksuelle overgreb mod mindreårige, og at disse anklager er fremsat af Nortons eget adoptivbarn. Herfra er bogen delt i 3 dele, hvor det starter med Nortons barndom. Herefter fokuseres der på hans voksne liv, hvor man er med på ekspeditionen til øen Ivu’iyu i Mikronesien, og slutteligt, på årene efter ekspeditionen og anklagerne.

Bogen lægger især vægt på årene omkring den ekspedition, som Norton tager afsted på. Ekspeditionen går ud på at Norton, sammen med antropologen Paul Tallent, skal finde en forsvundet stamme, langt inde i junglen. Men Norton, Tallent og resten af teamet, finder ikke blot frem til denne stamme, men også en helt anden slags mennesker, som bor i det fri og som har det særlige over sig, at selvom de ikke ser sådan ud, så er de langt ældre end, hvad man umiddelbart skulle tro.

Norton mistænker at kilden til dette evige liv, stammer fra en særlig skildpaddeart og som spises af disse mennesker. For at kunne vurdere dette korrekt, sniger han sig en nat væk fra lejren for at slå en ihjel og smugle det tilbage til USA. Hans forskning bekræfter den tese han havde på øen. Dette gør ham verdensberømt – men berømmelse har en pris, og det finder Norton ud af.  

Folket i træerne af Hanya Yanagihara er udgivet af Politikens forlag. Bogen er på 432 sider samlet. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Anmeldelse af Folket i træerne af Hanya Yanagihara

Sjældent har jeg haft det så ambivalent med en bog, som jeg har haft det med Folket i træerne. Bogen har tenderet fra 2 stjerner, til 4 stjerner, til 3 stjerner og har hele tiden udfordret min holdning. Som Hanya Yanagiharas anden bog, Et lille liv, skulle fortællingen lige ind under huden på mig før, at jeg knyttede mig til den. Men med Folket i træerne gik der overraskende lang tid, før jeg følte noget særligt. Hovedkarakteren er ikke en type, man instinktivt holder af. I over halvdelen af bogen drejer handlingen sig om Nortons fund af den sjældne skildpadde. Når man har læst bogen, sidder man lidt tilbage med en følelse af, at det har været noget af det mest modsætningsfyldte, man længe har læst. Fokus bliver pludselig flyttet fra det ene til det andet og handlingen stikker i helt forskellige retninger.

Jeg forstår stadig ikke helt, hvorfor hele den første del med Nortons opvækst, og hans forhold til sin mor især, er vigtig for fortællingen. Måske det er blevet inddraget for at skabe sympati for Norton. Denne del skabte desværre bare ikke sympati midt i det i forvejen ambivalente forhold til ham. Denne del virkede en smule langtrukken og ikke særlig vigtig for resten af fortællingen. Det samme går en smule igen for anden del, hvor de er på ekspeditionen. Her får man som læser indtryk af, at det må være dét som bogen handler om: denne stammes forhold til skildpadden.

I tredje del bliver det hele vendt på hovedet og et nyt tema baner frem. Man hører om forholdet mellem Norton og hans adoptivbørn fra Ivu’iyu og deres opvækst. Senere hører man om det barn, som især dominerer fortællingen i tredje del, nemlig Victor. Handlingen flytter sig derfor fra det eventyrlige, hvor fokus er på opdagelsesrejse og fundet af en stamme, langt ude i ingenting, på en lille ø i et stort hav, til forholdet mellem Norton og hans søn, Victor, samt de andre børn Norton har adopteret. Alt dette gør, at bogen bliver en smule forvirrende. Specielt, når man skal finde frem til hvad bogen egentlig gerne vil fortælle.

Jeg tror, at det som Yanagihara søger at fortælle, og muligvis også provokere med, er at kærlighed og begær kommer i mange afskygninger. Hun mener, at det ikke er så sort/hvid en balance. Her kan man jo så diskutere hvorvidt man er enig eller ej. Yanagihara er dog fantastisk til at provokere, sætte temaer på en spids og til at få læseren til at involvere sig.

Stjernerne

★★★★✩

Bøger.org giver “Folket i træerne af Hanya Yanagihara” 4 ud af 5 stjerner, for at være en fortælling fyldt med eventyr og spænding, men også for at være mørk, gruopvækkende og tankevækkende. Den manipulerer let og diskret med ens tanker. Man bliver viklet ind i et spind af Nortons fortællinger (og måske også løgne). Havde bogens første dele fyldt mindre, og i stedet givet mere plads til Nortons senere liv og relation til sine adoptivbørn, havde den fået højere karakter. Jeg føler dog først, at fortællingen rigtig bliver vakt til live lidt for sent i bogen. Det er stadig en unik historie, som gør et indtryk hos læseren og som medfører en masse tanker og tvivl, som man vender og drejer hele tiden.

Synes man, at Et lille liv var fantastisk, vil man også kunne spore samme magi i Yanagiharas første bog “Folket i træerne”. Bogen er også til dig, som er glad for fortællinger om opdagelsesrejsende, eventyr eller til dig, som kan lide lidt barske, virkelighedsnære historier. En bog som absolut fortjener at blive læst. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Uddrag fra bogen

19. marts 1995
Anerkendt forsker anklaget for seksuelle overgreb
The Associated Press

Bethesda, Maryland – Doktor Abraham Norton Perina, den anerkendte immunolog og tidligere leder af Center for immunologi og virologi ved National Institutes of Health i Bethesda, Maryland, blev i går anholdt, mistænkt for at have begået seksuelle overgreb.
71-årige dr. Perina er sigtet for tre voldtægter
og tre tilfælde af seksuel omgang med en mindreårig. Samt to tilfælde af seksuelle overgreb og for i to tilfælde at have udsat en mindreårig for fare. Anklagerne er fremsat af en af dr. Perinas egne adoptivsønner.
”Anklagerne er falske,” udtalte Perinas advokat, Douglas Hindley, i går. ”Dr. Perina er et anerkendt og højt respekteret medlem af det videnskabelige miljø.
Han er interesseret i så hurtigt som muligt at få løst situationen og vende tilbage til sit arbejde og sin familie”.
Dr. Perina modtog i 1974 nobelprisen for sin bestemmelse af Selene-syndromet, en tilstand, der sinker aldringsprocessen.

Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Om forfatterinden

Hanya Yanagihara (f. 1975) er født i Los Angeles, USA. Hendes første roman The People in the Trees blev indstillet til den prestigefyldte debutantpris The PEN/Robert W. Bingham Prize og er blevet meget rost af anmelderne. Den udkom inden hendes anden bog, som blev hendes store internationale gennembrud, Et lille liv. Den vandt i 2015 Kirkus Prize in Fiction og blev samme år indstillet til Man booker-prisen, The National Book Award og Andrew Carnegie Medal for Excellence. Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv.

Specifikationer

Forfatter: Hanya Yanagihara
Titel: Folket i træerne
Sprog: Dansk
Sidetal: 432
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2019
Udgave: 1 udgave
Udgivelsestype: Bog
ISBN: 9788740058239

Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Et lille liv af Hanya Yanaghara

Vi har skrevet en anmeldelse af denne bestseller af samme forfatter

og ikke mindst af stjerneforfatterinden Hanya Yanaghara.

Klik og læs mere her >>

FAQ: Hvad handler bogen “Folket i træet af Hanya Yanagihara” om?

👉 Hvad handler bogen “Folket i træet af Hanya Yanagihara” om?

Folket i træerne af Hanya Yanagihara handler om handler om Norton Perina, en anerkendt forsker, og er baseret på den virkelige fortælling om nobelpristageren Dr. Daniel Carleton Gajdusek. Bestselleren manipulerer let og diskret med ens tanker, og man bliver viklet ind i et spind af Nortons fortællinger. Du får en fortælling fyldt med eventyr og spænding, men biografien er også mørk, gruopvækkende og tankevækkende.