Noget i vandet af Catherine Steadman var nomineret som årets bedste thriller på Goodreads samt året bedste debut i 2019. Klik, køb og læs mere >>

Om bogen

Erin og Mark er på bryllupsrejse til Bora Bora. Efter en hård periode er parret endelig kommet afsted på ferie og er landet i et vaskeægte paradis. Men de er kun lige nået at lande, og de har kun lige smagt på følelsen af at være et nyforelsket brudepar, da farerne bryder frem til overfladen og truer den lykkerus de netop har erhvervet sig. For en dag på en dykkertur, finder det unge par noget i vandet, som de vælger at undersøge nærmere. Det som de finder i vandet, ændrer hurtigt deres liv til en hverdag med en konstant og paranoid frygt for at gøre noget forket. De må hele tiden vende og dreje enhver tænkelig situation og handling, for at kunne sikre sig overlevelse og beskyttelse.

Fortællingen skildrer et moralsk dilemma om, hvor langt man vil gå for at opnå sine mål. Den handler også om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og hvem kan man egentlig stole på, udover sig selv?

Noget i vandet af Catherine Steadman er udgivet af forlaget Memoris. Thilleren er på 349 sider. Klik, køb og læs mere >>

Anmeldelse af Noget i vandet af Catherine Steadman

”Har du nogensinde tænkt på, hvor lang tid det tager at grave en grav? Det behøver du ikke længere. Det tager en evighed. Uanset hvor lang tid, du tror, det tager, skal du fordoble det.” Sådan starter hovedpersonen, Erin, sin fortælling. Som læser finder man hurtigt ud af, at det er Erins mand, Mark, som hun er ved at grave en grav til. Hvorfor ved vi endnu ikke, men det pirrer til ens nysgerrighed. Hvad kan der være sket? Han Erin selv slået ham ihjel? Disse spørgsmål, og meget mere, får vi svar på i romanen. Erin tager nemlig læseren med tilbage til 3 måneder før denne dag og fortæller om deres forhold, tiden op til deres bryllup, deres bryllupsrejse og tiden herefter. For dét er ikke nogen helt almindelig historie.

Erin er dokumentarist og arbejder i øjeblikket på en dokumentar om indsatte. Hun følger 3 forskellige indsatte og lade dem fortælle deres historier og følger dem, når de bliver løsladt. Her bliver man som læsere også introduceret til nogle af de moralske dilemmaer, som kan være svære at afkode. Erin selv stiller også spørgsmålstegn ved etik og moral, men alle de overvejelser hun gør sig omkring dem og deres straf, havde hun aldrig tænkt på skulle komme til at gælde for hende selv meget snart.

Mark har i årevis haft et godt job, der både har gjort ham vellidt og har været godt betalt. Men lige inden deres bryllup, bliver Mark bliver fyret fra sit job og han forandres. Ikke meget, men blot lidt gradvist og han viser nogle nye sider af sig selv, som Erin ikke har set før. De må sande at de ikke er lige så godt økonomisk stillede som de tidligere har været og derfor skærer de ned på mange områder af deres bryllup. De kommer dog stadig på en bryllupsrejse, selvom denne er blevet forkortet. De rejser til Bora Bora og forsøger at glemme bekymringerne, men én ulykke kommer sjældent alene og farerne lurer lige i overfladen af paradiset.

En dag på bryllupsrejsen beslutter de sig for en tur ud på havet og vil dykke en tur, men de finder ’noget i vandet’. Noget, som ændrer deres liv for altid og som for alvor sætter deres etik og morale på prøve. Hvad skal de gøre? Beholde det og leve et liv i luksus? Et liv, som de indtil for nyligt ikke troede var muligt alligevel? Eller skal de aflevere det og aldrig se sig tilbage? Hvem savner det og er der overhovedet nogen, der ved at de har fundet det? Bryllupsrejsen er med ét forvandlet til noget helt andet og de står pludselig i en situation, som potentielt kan være meget farlig.

Stjernerne

★★★✩✩

Romanen er utrolig spændende og velskrevet af en debutroman at være, og de moralske og etiske dilemmaer som bliver skildret, er meget medrivende. Man sidder konstant som læser og vender og drejer enhver handling og man stiller sig selv spørgsmålet ”Hvad havde jeg selv gjort her?”. Man holder med Erin hele vejen, man holder vejret, når hun er i fare og man føler med hende, når hun er panikslagen.

Jeg ville dog have ønsket at man kom lige mere ind under huden på karaktererne, især dem Erin interviewer i fængslet. Hele Erins relation til Eddie Bishop virker en smule tynd og lidt for nem til at være realistisk. At han skulle sætte så meget over styr, for at hjælpe en fremmed hele to gange, med noget så ulovligt og ikke ville have noget rigtigt til gengæld, selvom han er storforbryder, virker en smule tamt i en ellers god fortælling. Men af en debut at være, er det en rigtig fin thriller.

Bøger.org giver bogen “Noget i vandet af Catherine Steadman” 3 ud af 5 stjerner for at være en god thriller, der er spændende og medrivende. Den overrasker og er god til at sætte etiske og moralske dilemmaer på en spids, og får én til at tvivle på, hvor godt man egentlig kender sine nærmeste, og om man overhovedet kan stole på disse, når man står i en så uvant situation. Hvis man er til thrillere og krimier, men gerne vil have et supplerende romantisk element, så er denne bog helt sikkert noget for dig. Klik, køb og læs mere >>

Uddrag fra bogen

Lørdag d. 1 oktober
Graven

Har du nogensinde tænkt på, hvor land tid det tager at grave en grav? Det behøver du ikke længere. Det tager en evighed. Uanset hvor lang tid, du tror, det tager, skal du fordoble det.

Jeg er sikker på, at du har set det på film: Helten, måske med en pistol for tindingen, der sveder og grynter sig dybere og dybere ned i jorden, indtil han står næsten to meget nede i sin egen grav. Eller to tumpede kriminelle, der skænes og udveksler sarkastiske bemærkninger i et vanvittigt og grinagtigt kaos, hvor jord flyver rundet i luften med tegneserieagtig lethed.
Sådan er det ikke. Det er hårdt. Der er ikke noget let ved det. Jorden er hård og tung og langsom. Det er forbandet svært.
Og kedeligt. Og langsommeligt. Og det skal gøres.
Stress, adrenalin, det desperate dyriske behov for at gøre det holder dig gående i måske tyve minutter. Så går man ned.

Om forfatterinden Catherine Steadman

Catherine Steadman (f. 1987) er en engelsk skuespillerinde og forfatterinde. Hun er bedst kendt for sin rolle som Mabel Lane Fox i sæson 5 af serien ’Downton Abbey’. I 2018 debuterede hun med romanen Something in the Water. I 2019 udkom denne på dansk med den danske titel Noget i vandet. På Goodreads har romanen ”Noget i vandet” vundet Goodreads-nomineringerne: Årets bedste thriller og Årets bedste debutroman. Klik, køb og læs mere >>

Specifikationer

Forfatter: Catherine Steadman
Titel: Noget i vandet
Sprog: Dansk
Sidetal: 349
Forlag: Memoris
Udgivelsesår: 2019
Udgave: 1
Udgivelsestype: Bog
ISBN13: 9788793681538

Klik, køb og læs mere >>

Macbeth af Jo Nesbø

Macbeth af Jo Nesbø er en krimi, der ikke er en del af en serie, og thrilleren kan derfor læses helt selvstændigt. Macbeth foregår i de dunkle og mørke afkroge af menneskets sind. Den handler også om forbrydelser i en mørk og korrupt storby tilbage i 1970’erne.

Klik og læs mere om krimien her >>

FAQ: Hvad handler Noget i vandet af Catherine Steadman om? Og hvem er Catherine Steadman?

👉 Hvad handler Noget i vandet af Catherine Steadman om?

Noget i vandet af Catherine Steadman handler om Erin, der er dokumentarist og arbejder i på en dokumentar om indsatte. Man møder Erin, som stiller spørgsmålet: Har du nogensinde tænkt på, hvor lang tid det tager at grave en grav? og dette rejser en masse spørgsmål. Du får en spændende thriller med romantiske elementer. Erin og manden Mark tager på Bryllupsrejse, men efter en tur ud og dykke på havet, finder de ’noget i vandet. Noget, som ændrer deres liv for altid.

👉 Hvem er Catherine Steadman?

Catherine Steadman (f. 1987) er en engelsk skuespillerinde og forfatterinde. Hun er bedst kendt for sin rolle som Mabel Lane Fox i sæson 5 af serien ’Downton Abbey’. I 2018 debuterede hun med romanen Something in the Water. I 2019 udkom denne på dansk med den danske titel Noget i vandet. På Goodreads har romanen ”Noget i vandet” vundet Goodreads-nomineringerne: Årets bedste thriller og Årets bedste debutroman.