Indledning til Okay boomer – GenYZ er din nye chef af Betina Liliendal

For første gang nogensinde sker der noget ganske særligt på diverse arbejdspladser rundt omkring. For når vi samles til frokost i kantinen, er det ikke kun med én, der kunne have været som gymnasiekammerat. Der er sket noget med generationerne på arbejdspladsen, der gør, at mange vil opleve at være omkring 4-5 generationer samlet på ét sted. Det giver både muligheder og udfordringer – for hvordan tackler man en situation, hvor ens chef kunne have været ens barn. Hvordan tackler man situationen, hvor vedkommende kommer og ændrer på alt, hvad man hidtil har været vant til. De taler om alt deres Skype, Zoom, Slack, hjemmearbejdsdage og fleksible arbejdstider? Hvordan griber man som ung chef de ældre medarbejdere, så de ikke flygter og stor viden i firmaet vil gå tabt? Dét har Betina Liliendal sat sig for at forklare os. Bogen giver også tips til, hvordan man kan øge motivationen hos sine medarbejdere uanset generation.

Er man ikke bekendt med generationstermerne, og hvad de indebærer, så er der rig mulighed for at lære det hele fra bunden med denne bog. Bogen starter ud med et ’Kend generationerne’ overblik, hvor man blandt andet kan lære om: Traditionalister, der er født mellem 1925 og 1945. Babyboomerne, der er født mellem 1945 og 1965. Generation X, der er født mellem 1966 og 1980. Generation Y, der er født mellem 1981 og 1995. Generation Z, der er født mellem 1996 og 2010, og slutteligt Gen Alpha mellem 2010 og 2024. Disse er vigtige at få lært inden man læser Liliendals bog, da de danner det solide fundament for bogens intention. Klik, køb og læs mere >>

Anmeldelse af Okay boomer – GenYZ er din nye chef

Bogen stræber efter at bevise, hvorledes man kan opnå succesfulde arbejdspladser med glade og veltilfredse medarbejdere på tværs af generationer. Mange har nok oplevet at stå i en situation på enten tidligere eller nuværende arbejdsplads, hvor man har følt sig forkert, stødt eller forundret. Det kan være foranlediget af, at man arbejdede sammen med én eller flere fra en anden generation end en selv.

En arbejdsplads kan være fyldt med både Babyboomerne og GenYZ kan indebære en masse fordele for arbejdskulturen. Det kan dog også volde problemer, misforståelser og utilfredshed. Derfor kommer denne bog som sendt fra himlen – hvad end du er Babyboomer og ansat i et firma. Om du er GenYZ og leder, eller måske du er ingen af delene, men bare ønsker at forstå andre generationer end din egen.

Bogen giver et godt indblik i måden hvorpå, man kan tackle diverse scenarier, der unægteligt opstår på arbejdspladser, men som medarbejdere på tværs af generationer, oplever forskelligt. Nogle vil opleve et stort IT-systemskifte som rart, hvor man endelig kan være mere fleksibel med onlinemøder, arbejdstider og digital kommunikation. Andre medarbejdere vil se det som ukendt farvand, føle sig panikslagen og demotiveret. Scenarier som disse er der masser af i bogen, og Liliendal giver en masse gode bud på, hvordan man bevare medarbejdere (fra alle generationer) på en og samme arbejdsplads, samt hvordan man bevarer deres motivation. En glimrende bog for alle, der enten er interesserede i arbejdskultur, generationsledelse, kommunikation eller blot ønsker større viden omkring andre generationer end ens egen.

Stjernerne

★ ★ ★ ★ ✩

Okay boomer – GenYZ er din nye chef er Liliendals første udgivelse, men dette skal man ikke lade sig bemærke. Bogen er yderst professionelt skrevet, uden at blive for tung. Man skal have tungen lige i munden i starten, hvor man lige skal have tilegnet sig viden om, hvornår de forskellige generationer er født. Men så snart man har styr på det, glider man bare afsted og bogen bliver kun endnu mere spændende at læse. Bogen er fyldt med tidligere studier og tabeller, hvilket giver et ekstra løft af professionalisme og dedikation. En vellykket første udgivelse, som emmer at den store erfaring og viden Liliendal bidrager med, og suppleret med dygtige forskere og undersøgelser.

Hos Bøger.Org giver vi Okay boomer – GenYZ er din nye chef 4 ud af 5 stjerner, for at være en bog der er spækket med interessant fakta, men som stadig formår at bevare læserens nysgerrighed. Uanset om man er leder eller blot almindeligt interesseret, er bogen spændende at læse – for måske er andre generationer egentlig ikke så langt fra dig selv, måske tænker og prioriterer de bare anderledes. 

Uddrag fra bogen

I disse år sker der store forandringer i arbejdsstyrkens sammensætning. For første gang i historien er hele 4-5 generationer på samme arbejdsplads samtidig. Arbejdsstyrken består af alt fra den 72-årige direktør, bestyrelsesformand eller pensionist med frivilligt arbejde til den 16-18-årige piccoline, studentermedhjælper, lærling eller ungarbejder. Flere ældre medarbejdere bliver længere tid på arbejdsmarkedet, end de egentlig behøver. De unge tiltræder allerede i en tidlig alder i funktioner, hvor deres holdninger og meninger bidrager på lige fod med deres ældre kolleger.

Samarbejde og ledelse på tværs af generationer skal således fungere over større aldersforskelle end tidligere. Samtidig kommer GenYZ med andre værdier, behov, adfærd, motivation og tilgang til det at arbejde. Læring, vidensdeling og sidemandsoplæring udfordres og optimeres eller erstattes med nye teknologier. Og anvendelsen af de nye teknologier adapteres og bruges meget forskelligt af generationerne.

Om forfatteren Betina Liliendal

Betina Liliendal (f. 1968) er uddannet sygeplejerske og arbejdede først i hjemmeplejen og senere i medicinalindustrien. Hun har 20 års erfaring som leder, har en MBA og er stifter og ejer af konsulentfirmaet Liliendal. Hun holder foredrag og workshops om generationsledelse og samarbejde på arbejdspladsen, og det er blandt andet herigennem, at hun har hentet inspiration til bogen Okay boomer – GenYZ er din nye chef. Bogen er Liliendals første udgivelse.

Klik, køb og læs mere >>

Specifikationer

Forfatter: Betina Liliendal
Sprog: Dansk
Sideantal: 180
Forlag: Liliendal. Human Capital Management
Udgivelsesår: 2022
Udgave: 1
Oplag: 1
Udgivelsestype: Bog
Indbinding: Paperback
ISBN13: 9788797352908

Klik, køb og læs mere >>

Vi er kortvarigt smukke her på jorden af Ocean Vuong

Romanen er skrevet som et brev fra en søn til en mor, som ikke kan læse. Han skriver hjerteskærende til sin mor, mens han samtidig afdækker en hel familiehistorie – både om sin egen opvækst, men også sin mors og mormors, i Vietnam. Lille hund, som han kaldes og Trevor møder hinanden som teenagere og udforsker, hvad det indebærer at blive voksen. Deres relation handler mest af alt om at høre lidt til hos en anden, at betyde noget for et andet menneske, samtidig med at de udforsker deres seksualitet.

Klik og læs vores anmeldelse af bogen her >>

FAQ: Hvad handler Okay boomer – GenYZ er din nye chef om?

👉 Hvad handler ‘Okay boomer – GenYZ er din nye chef om’?

Bogen ‘Okay boomer – GenYZ er din nye chef’ handler om generationerne på arbejdspladsen. Mange vil opleve at være mellem 4 til 5 generationer samlet på ét sted. Hvordan griber man som ung chef de ældre medarbejdere an, så de ikke flygter og stor viden i firmaet vil gå tabt? Dét har Betina Liliendal sat sig for at forklare os, og bogen giver også tips til, hvordan man kan øge motivationen hos sine medarbejdere uanset generation.

👉 Hvem er forfatterinden Betina Liliendal

Betina Liliendal (f. 1968) er uddannet sygeplejerske og har både arbejdede i hjemmeplejen og i medicinalindustrien. Hun har 20 års erfaring som leder, en MBA og er stifter og ejer af konsulentfirmaet Liliendal. Hun holder foredrag og workshops om generationsledelse og samarbejde på arbejdspladsen. Det er bl.a. herigennem, at hun har hentet inspiration til bogen Okay boomer – GenYZ er din nye chef. Bogen er Liliendals første udgivelse.