Indhold
Fire noveller fra Novellix er skrevet af både elskede og prisbelønnede forfattere. Det kan man i den grad også mærke når man læser novellerne.
Om novellesamlingen ”Fire noveller fra Novellix”
Novellerne er skrevet af danske forfattere og rummer Helle Helle, Ida Jessen, Jakob Ejersbo og Adda Djørup. Fortællingerne er forskellige, men har alle det til fælles, at forfatterne bag har ordet i sin magt. De skildrer alle virkelighedsnære og minimalistiske fortællinger, som fortjener at blive læst af enhver.
Novellerne er minimalistiske, realistiske og fyldt for mening. Selvom de er små, korte og ikke fortæller så meget, har alle forfatterne her ordet i sin magt, til at fortælle så meget mere end hvad der står på disse små sider. Disse danske forfattere har hver og en, strikket fine, små fortællinger sammen, som alle rummer så uendeligt meget mere end hvad det blotte øje kan læse sig frem til, og derfor forstår man også udmærket de priser der er blevet høstet. Klik, køb og læs mere >>
Anmeldelse
En af novellerne i samlingen, er Helle Helles ”Globryllup”. Helle Helle er især kendt for sin minimalistiske, hverdagsagtige måde at bygge sine fortællinger op og denne er ingen undtagelse. Novellen er enkel, sparsom og meget kort, men den er alligevel fyldt med så meget mere, at den er svær at glemme. ”Globryllup” handler om Regitze, som ved en fejl er steget af bussen, på det forkerte ankomststed. Hun beslutter sig for at udnytte ventetiden på den næste bus, med at kigge ind i landsbykirken. Der er bryllup og Regitze vil bare lige kigge lidt. Det ender med at blive et helt globryllup, og selvom det ikke var Regitzes intention, er hun pludseligt blevet forvildet ind i en fortælling om, at hun hører til bryllupsgæsterne. En fin novelle, der lægger sig op af hverdagens luner, men som, når Helle Helle er bedst, alligevel formår at fastholde læseren og fortsætte med at huske på den lille, finurlige fortælling.
En anden novelle i samlingen er Ida Jessens ”I det mærkelige lys”. Den omhandler en kvinde med tvillinger, som er flyttet til Norge i et hus. Den kvindelige hovedperson bruger dagene til at skrive og til at passe sine piger. Hun møder også Tove, som er nabo, og som ikke er så glad for hovedpersonens anden Nabo, Harald. Men selvom han er indelukket, mystisk og ikke giver det bedste førstehåndsindtryk, er der alligevel noget ved ham, synes hovedpersonen. Da naboerne i området vælger at tage på tur, kommer de endnu tættere på hinanden. Novellen er en fin fortælling og Jessen er eminent til at bruge stemninger og sanseindtryk, så man selv føler man er til stede.
Stjernerne til ‘Fire noveller fra Novellix”
★★★★✩
Novellesamlingen får 4 ud af 5 stjerner, for at indeholde rigtig gode noveller. Selvom de er præget af hverdagen og er minimalistiske i deres fortællinger, er de alle meget indtryksfulde og sanselige. Novellix har endnu engang uvalgt noveller, som alle har en fortælling, der bliver siddende i ens bevidsthed, fordi de er så fantastiske fortællinger, skrevet af dygtige forfattere. Klik, køb og læs mere >>
Uddrag fra novellen ”Globryllup”
I bilen rækker hun mig en lille flakon med parfume.
– Bare forsyn dig, siger hun.
Jeg snuser til flakonen og ryster på hovedet.
– Den er vist ikke lige mig.
– Det må du selv om.
Hun sidder og kigger på min sportstaske. Det gør jeg også. Så kigger jeg ud; man kunne ikke ønske sig bedre vejr til et bryllup. De eneste skyer på himlen er små, buttede lammeskyer.
– Nu ved jeg det, siger Britta. – Du er med i den store gave.
Jeg svarer ikke.
– Jeg tænkte det nok, siger Britta.
Uddrag fra novellen ”I det mærkelige lys”
Han satte sig. Det puslede i græsset bag tørreskuret, og jeg vendte mig efter lyden. ”Det er bare en rotte,” sagde han med en hoven mine. ”Hvad læser du?” spurgte han og nikkede mod bogen, jeg havde taget med ud og klemt en finger følelsesløs i.
Jeg fortalte ham lidt om det, og imens sad han og støttede albuerne på knæene med hagen i hænderne, tydeligvis forundret over at jeg kunne tænke, eller måske var han i virkeligheden ligeglad. Under alle omstændigheder fik jeg stærk trang til at prale, og jeg fortalte om mit arbejde, hvor sikker en læser jeg er, og jeg kunne se, det gjorde indtryk. Han bøjede sig endnu længere forover og gned sig over næseryggen.
Om Novellix
Novellix udgiver noveller og novellesamlinger. Idéen opstod hos Lena Hammergren, da hun følte hun manglende noget at læse i toget. Derfor grundlagde hun og andre Novellix – en form for Pixi-bog for voksne. En læseoplevelse i et let læseligt format, tilpasset den, som vil have mere litteratur ind i hverdagen, men hvor det ikke behøver fylde for meget. Novellix kom til Danmark i 2019 og blandt de første udgivelser var forfattere som både Henrik Pontoppidan, Helle Helle m.fl. I 2020 udkom de første nyskrene noveller af danske forfattere.
Specifikationer
Forfatter: Ida Jessen, Jakob Ejersbo, Helle Helle og Adda Djørup
Titel: Fire noveller fra Novellix
Udgivelsesår: 2020
Oversætter: Mette Egerod, Annette David, Jakob Levinsen, Marie Tetzlaff
Omslag: Lisa Benk
Sprog: Dansk
Forlag: Novellix
Udgave: 1
Udgivelsestype: Bog
ISBN13: 9788793904095
Kæden af Adrian McKinty
Vi har læst og anmeldt Kæden af Adrian McKinty.
Romanen ”Kæden” handler om en mor, Rachel, hvis datter bliver bortført på vej til skole. Hvis Rachel ønsker at få sin datter tilbage i live, er hun nødsaget til at overføre en vis sum penge til en anonym modtager og samtidig bortføre et andet barn for at tvinge forældrene til at udføre samme handlinger.
Klik og læs vores anmeldelse >>
Yoga ABC – Yogadigte af Claus Ankersen
Du får en sproglig og spirituel rejse i bogform. Sutras på moderne dansk og – formentlig – verdens første yoga ABC til voksne i digtform.