Kæden af Adrian McKinty er en psykologisk thriller om den kræftramte mor Rachel, hvis datter bliver bortført på vej til skole. Rachel bliver ringet op af en anden mor, hvis søn er blevet bortført af en anden familie. Rachel er nu blevet et ufrivilligt led i Kæden, som stiller specifikke krav om en hurtigt betalt løsesum og bortførelse af et andet offer, før hun kan få sin datter tilbage i live. Betales pengene for sent, dør datteren. Bliver et nyt offer ikke bortført til tiden, så dør datteren. Involveres politiet, så dør datteren også. Rachel er nu i kapløb med tiden og i konflikt med egne værdier i jagten på at få sin datter tilbage. Men hvordan skal dette dog gå, når hun selv har en dødelig diagnose hængende over hovedet? Klik, køb og læs mere >>

Om Kæden af Adrian McKinty

Rachel har været erklæret kræftfri et helt år, da katastrofen indtræffer. Hun sidder i bilen på vej til et rutinetjek hos lægen, da hun modtager det første anonyme opkald. Stemmen er forvrænget, men budskabet er ikke til at tage fejl af: ”Hun er ikke den første, og hun bliver ikke den sidste”. Hun er nu en del af Kæden, og brydes den vil det få fatale konsekvenser”.

Rachels datter, Kylie, er blevet bortført på vej til skole, og har Rachel noget ønske om at få sin datter tilbage i live, er hun tvunget til at overføre en betydelig løsesum og samtidig bortføre et andet barn, hvis forældre efterfølgende skal gøre det samme, som Rachel nu skal til at gøre. Offentlige myndigheder og politi må ikke involveres. Sker dette vil Kylie dø, og nye ofre vil blive udpeget og træde i både Rachels og datterens sted.

Overvældet af skræk og kold stålsathed sætter Rachel himmel og hav i bevægelse for at få sin datter uskadt tilbage. Ikke blot erhverver hun sig pengene på ulovlig vis, men hun anskaffer sig også våben. Hun er ikke bleg for at begå et indbrud i et passende hus for at udmønte en tilfangetagelse af et barn. Alt dette er ting, som hun aldrig i sin vildeste fantasi havde forventet, hun kunne få sig selv til.

Hurtigt indser Rachel dog, at hun ikke kan fuldføre opgaven på egen hånd. Kræftlægen har indikeret, at kræften muligvis er kommet tilbage på fuld styrke. Hun får derfor skabt kontakt til sin tidligere svoger, Pete, som selv kæmper med et stofmisbrug og PTSD fra talrige udsendelser i sine tidligere erhverv som soldat og marineinfanterist. Han indvilliger i foretagenet og bliver en del af den forrykte mission. Sammen gør de det utænkelige og bortfører et andet uskyldigt barn, som de, overfor forældrene, truer med at slå ihjel, hvis de ikke fortsætter Kæden og de uhyrlige traditioner.

Den indre kamp mellem det menneskelige moralske kompas og en moders ubrydelige og kompromisløse beskyttertrang bliver en altoverskyggende faktor for Rachel. I sidste ende er hun ikke i tvivl: Kylie skal reddes. Koste hvad det koste vil.

Anmeldelse af Kæden

★★★★ ★

Kæden er en nervepirrende thriller/kriminalroman, som er nærmest umulig at lægge fra sig, når først man er begyndt at læse den. Den opstiller temaer som kærlighed, ondskab og umenneskelighed. Bestselleren er eftertænksom, og den er skrevet på baggrund af virkelige hændelser som mexicanske udvekslingskidnapninger. Den efterlader læseren med en følelse af uvirkelighed og forargelse overfor menneskeheden og samtidig en angst for, at dette skulle overgå én selv en skønne dag. For kan man forestille sig noget værre, end at éns kære bliver bortført og truet på livet, hvis man ikke selv udfører handlinger af ligeså grotesk karakter? Bøger.org giver Kæden af Adrian McKinty 5 ud af 5 stjerner.

Bestselleren Kæden af Adrian McKinty er udgivet af forlaget Hr. Ferdinand/Politikens Forlag. Thrilleren/kriminalromanen er på 381 sider og består af to dele og 77 relativt korte kapitler. Klik, køb og læs mere >>

Om Arian Mckinty

Adrian Mckinty er en nordirsk forfatter, som skriver romaner i thriller-, krimi-, og mysteriegenren. Han er bedst kendt for ”Kæden”, som udkom i 2019, og Sean Duffy-romanerne, men fik sin debut allerede i 2003 med krimiromanen ”Dead I Well May Be”.

Forud for sin debut som romanforfatter, har han skrevet mange noveller og boganmeldelser. Dette gav ham priser og god omtale. Det var i disse tidlige år, han fik idéen til Kæden. Han havde hørt om den mexicanske version af udvekslingskidnapninger. Han skrev da et udkast til romanen i 2012 i form af en novelle, men denne blev aldrig udgivet, da han syntes, der var mere kød på end til blot få sider. Han skrinlagde derfor manuskriptet i en årrække, og stoppede helt med at skrive i en periode. I denne periode arbejdede han som Uber-chauffør og bartender. I 2017 blev han dog igen overtalt til at skrive af sin litterære agent, som havde hørt om Kæden. Dette blev startskuddet til McKinty’s genoptagelse af sin forfatterkarriere. Heldigvis! Klik, køb og læs mere >>

Officer 2117 af Jussi Adler-Olsen

Klik og læs om Jussi Adler-Olsens bog: Officer 2117.

Få det fulde overblik over hele bogserien.

Klik og læs mere >>

FAQ: Hvad handler ”Kæden” af Adrian McKinty om? Og hvem er Adrian McKinty?

👉 Hvad handler ”Kæden af Adrian McKinty” om?

Romanen ”Kæden” handler om en mor, Rachel, hvis datter bliver bortført på vej til skole. Hvis Rachel ønsker at få sin datter tilbage i live, er hun nødsaget til at overføre en vis sum penge til en anonym modtager og samtidig bortføre et andet barn for at tvinge forældrene til at udføre samme handlinger.

👉 Hvem er Adrian McKinty?

Adrian McKinty er en nordirsk forfatter, der i en årrække har skrevet noveller og boganmeldelser. Han fik sin debut som romanforfatter i 2003 med ”Dead I May Well Be” men er sidenhen bedst kendt for beskrevne ”Kæden”, som udkom i 2019. McKinty’s foretrukne valg af genre består af krimi, thriller og dystre mysterier. Læseren får med garanti gåsehud og hjertebanken ved at læse hans værker – det er derfor ikke anbefalelsesværdigt at være sart, hvis man overvejer at læse hans romaner!