Om Kvinde set fra ryggen af Jesper Wung-Sung

Kvinde set fra ryggen af Jesper Wung-Sung handler om Ida Ilsted, som er født og opvokset i Stubbekøbing og har sin normale, vante gang i den lille by. Men en dag i året 1890 kommer hendes storebror hjem på sommerferie sammen med en malerkollega – en kollega, som forandrer Idas liv for altid og som skubber alle de planer hun havde om sit liv af vejen. Kollegaen, Vilhelm Hammershøi, den berømte maler, forelsker sig i Ida, frier til hende og de flytter sammen til København. I Kvinde set fra ryggen forsøger Jesper Wung-Sung at give Ida en stemme og fortælle deres historie sammen set fra Idas sted. Bogen udforsker kunst – både hvad det kræver for at blive den dyreste og måske største danske kunster, og hvad der også er blevet ofret undervejs for at nå drømmene. Kvinde set fra ryggen af Jesper Wung-Sung er udgivet af forlaget Politiken. Romanen er på 460 sider. Klik køb og læs mere >>

Anmeldelse af Kvinde set fra ryggen

Bogen er skrevet ud fra Idas perspektiv og handler om hendes og Vilhelms liv sammen. Både hvordan de mødte hinanden, hvordan deres forhold udviklede sig, om da Ida skal møde sin nye svigerfamilie i København, om deres ægteskab som kunstmaler og livsledsagerske i både Danmark og udland. En helt ny verden har åbnet sig for Ida. Hun kommer fra landet og er ikke vant til dyre middage, storslået kunst og gigantiske museer. Men hun elsker Vilhelm og vil gøre alt for at han har det godt. Hun rejser med over alt, poserer for ham i timevis, flytter ind i gamle lejligheder, fordi de æstetisk smukke, men ikke særligt praktiske, og fremfor alt, vier hele sin hverdag og sit liv til Vilhelm.
Bogen er interessant og Wung-Sung har givet et spændende bud på Idas tanker og følelser. Det giver bogen liv og humor, at Idas tanker er så flyvske og drømmende. Historien har en rimelig flad struktur og der sker ikke de store udsving i handlingen, hvilket til tider kan gøre læseprocessen mindre spændende. Men ved at have tilført Ida så megen personlighed, falder handlingen mere i baggrunden og man knytter sig i stedet mere til Ida som karakter.
Vilhelm er en kompleks karakter og lidt sværere at komme ind under huden på. Han er mystisk, afholdt og indelukket, men har dog alligevel en charme over sig. Selvom man ikke oplever den samme tilknytning til Vilhelm som til Ida, er bogen stadig glimrende til at skildre portrætter. Man mærker tydeligt, at Wung-Sungs plan har været at give kvinden set fra ryggen en stemme og en sjæl, og det har han absolut formået. Når man lægger bogen fra siger, føler man, at man kender Ida og hendes inderste tanker.

3 ud af 5 stjerner til Kvinde set fra ryggen

★★★✩✩

Bøger.org giver 3 ud af 5 stjerner til bogen “Kvinde set fra ryggen for at være en bog, der på fineste vis giver en af Danmarks største kunstnere en stemme og en identitet. Den er fyldt med kunstreferencer, gode personkarakteristikker og charme. Er man interesseret i kunst eller er man glad for biografiske bøger, vil denne helt sikkert være noget. Er man mere til bøger, hvor der er en mere decideret handling og et ’point of no return’ er denne måske ikke sagen. Fortællingen har som sagt en ret flad struktur, så der sker ikke de store twists i historien. Dermed ikke sagt at den ikke er fyldt med charme og malende beskrivelser. Klik køb og læs mere >>

Uddrag fra bogen

Skiftet fra lys til mørke gør et øjeblik Ida blind. Hun misser med øjnene, mens rummet får form og fasthed, efterårskulden prikker i hænder og kinder. Hun har afleveret kridt og hæfter til skolen og på vejen tilbage har hun plukket en høstanemone. Hun holder blomsten foran sig som er den et lys. Den er til Peter. Når han kommer hjem vil blomster og vækster være borte eller dækket af sne, træer stå sorte og bladløse. Hun vil lægge blomsten i den aflagte regnskabsbog under madrassen.
Ida har lært at bevæge sig lydløst op ad trappen. Hun ved hvilke trin der knager, hvor hun kan træde midt på det blankslidte træ, og hvor ydersiden af foden skal hvile op mod væggen. Ved skift i vejret giver trappen sig og hun må lære trinnene at kende på ny. Ida lytter med tilbageholdt åndedræt.

Om forfatteren

Jesper Wung-Sung (født 1971) er forfatter og har modtaget flere priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær, BogForums debutantpris, De Danske Akademis Silas-prisen samt Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger. Han debuterede i 1998 med To ryk og en aflevering, som senere blev filmatiseret.

Specifikationer

Forfatter: Jesper Wung-Sung
Titel: Kvinde set fra ryggen
Sprog: Dansk
Sidetal: 464
Forlag: Politikens forlag
Udgivelsesår: 2021
Udgave: 1
Udgivelsestype: Bog
ISBN13: 9788740067378
Klik køb og læs mere >>

Inspiration til flere bøger

Det sunde rene hjem af Michael René

Rengøringsekspert Michael René har forfattet en ny rengøringsbog, hvor alle rengøringstips er fornyet i miljøets tegn. Du får en bog, der guide i miljøets retning og udelader alle opløsningsmidler. Alle tips er testet i privat regi med succes.

Klik og læs meget mere om indholdet i denne lækre bog >>

Jeg kan se dig af Mari Jungstedt

Gotlandskimi nr. 15 handler om kriminalkommissær Anders Knutas, som denne gang skal opklare et mystisk drab på en afsides ø på Gotland, hvor tre studerende har mistet livet.

Vi giver også et overblik over alle Gotlandskrimierne.

Klik og læs vores omtale af bogen her >>

Brygning af æblecider af Michael René

Vi har skrevet et sammendrag af, hvad bogen “Brygning af æblecider” handler om.

Bogen fortæller nemlig ikke bare, hvordan man producere æblecider derhjemme, men du får et dybt indblik i det væld af æblesorter du finder i danske supermarkeder og i din egen have. Du får historierne om deres oprindelse og krydsningen mellem de mange sorter.

Klik og læs meget mere >>

FAQ: Hvad handler Kvinde set fra ryggen om? Hvem er forfatter Jesper Wung-Sung?

👉 Hvad handler Kvinde set fra ryggen om?

Kvinde set fra ryggen af Jesper Wung-Sung handler om Ida Ilsted, som er født og opvokset i Stubbekøbing og har sin normale, vante gang i den lille by. En dag i året 1890 kommer hendes storebror hjem på sommerferie sammen med en malerkollega – en kollega, som forandrer Idas liv for altid og som skubber hendes planer af vejen. Bogen udforsker kunst – både hvad det kræver for at blive den dyreste og måske største danske kunster, og hvad der også er blevet ofret undervejs for at nå drømmene.

👉 Hvem er forfatter Jesper Wung-Sung?

Jesper Wung-Sung (født 1971) er forfatter og har modtaget flere priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær, BogForums debutantpris, De Danske Akademis Silas-prisen samt Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger. Han debuterede i 1998 med To ryk og en aflevering, som senere blev filmatiseret.