De renfærdige af Hanne Sindbæk Fortællingen om Novo Nordisk

De renfærdige af Hanne Sindbæk Fortællingen om Novo Nordisk er en interessant, spændende og enormt udførlig og grundig virksomhedsbiografi om Novo Nordisks ophav og historie. Klik, køb og læs mere >>

De renfærdige af Hanne Sindbæk er inddelt i 12 kapitler, hver med fokus på forskere, læger og ophavsmændene til Novo Nordisk og alle deres direktører og ledere gennem tiderne. Bogen strækker sig fra slutningen af 1800 tallet til år 2017. Hver en krise var ikke bare overlevet for Novo Nordisk, men havde styrket og styret virksomheden i nye og mere bæredygtige retninger.

Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab, og det er mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk, Novozymes og NNIT har gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til én af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. På trods af dette er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet – Før nu.

De renfærdige af Hanne Sindbæk er udgivet af Politikens forlag. Erhvervsbiografien er på 461 sider. Klik, køb og læs mere >>

Anmeldelse af De renfærdige af Hanne Sindbæk

De renfærdige af Hanne Sindbæk Fortællingen om Novo Nordisk er enormt spændende og meget interessant. Skrivestilen er ensartet gennem alle kapitlerne, hvilket gør bogen enkelt at gå til. De renfærdige af Hanne Sindbæk starter med indledende fortællinger til insulinets ophav, hvilket er enormt interessant. Der er også et væld af fotos af Novo Nordisk mange produkter gennem tiderne. Vi ser de første bygninger, laboratorier, direktionsgange, hovedpersoner og ja selv den første insulinsprøjte, hvor man nemt kunne indstille enhederne til dosering af insulin er illustreret.

Dernæst beskriver bogen “De renfærdige af Hanne Sindbæk” det væld af forretningsområder som virksomheden arbejder med. De producerer nemlig meget andet end blot insulin. Man hører om udvikling af de mange insulintyper fra gamle dage og frem til de meget avancerede insuliner og piller til både diabetes type 1, 1½ og 2, blødermedicin, penicillin, væksthormon, enzymer til både fødevareindustrien og vaskemiddelindustrien, medicin til vægttab, men også en række fejlslået forsøg på fremstilling af medicin og enzymer. Dertil er der arbejdet med at tilpasse sig markedet, der er i konstant forandring.

★ ★ ★ ★ ★

Bøger.org giver De renfærdige af Hanne Sindbæk 5 ud af 5 stjerner for en gribende og enormt interessant og hyggelig virksomhedsbiografi. Udfordringen er dog, at nattesøvnen er i fare. For man kan slet ikke slippe bogen, når først man er startet. Direktionsarbejdet, den massive forskning, mediernes og diverse miljø- og sundhedsorganisationers indflydelse på virksomheden er enormt interessant læsning, men også både dramatisk og enormt underholdende. Klik, køb og læs mere om bogen her, der også kan købes som en E-bog og en lydbog >>

Oversigt over kapitlerne i De renfærdige af Hanne Sindbæk

Herunder er en introduktion til historierne i de mange kapitler. For de mere afslørende og gennembrydende detaljer, der henviser vi til bogen. Klik, køb og læs mere >>

Kapitel 1 Krogh-Parret – Opdagelsens tid

Første kapitel af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” omhandler de indledende fortællinger til insulinet ophav. Teknisk var det dog Amerikanske Eli Lilly, der først fremstillede et brugbart insulin i år 1921 baseret på Frederik Grant Banting og Charles Bests opdagelser under vejledning fra John James Rickard Macleod. De amerikanske forskere lykkes med at ekstrahere celler fra bugspytkirtlens lagerhandske øer fra hunde og oprense det. De injicerede ekstraktet til hunde, som havde fået fjernet deres bugspytkirtel og derfor havde diabetes. Disse hunde fik normaliseret deres blodsukker.

Danske professor August Kongsted, som startede Løvens kemiske fabrik ved siden af sit apotek, havde stor interesse i at fremstille et danskproducerede insulin sammen med Professor Hans Christian Hagedorn. Marie Krogh blev hyret til at finde en måde at standardiserer insulinpræparaterne på, så produktet havde en ensartet effekt hver eneste gang. Deres forsøg blev sat i i værk i slutningen af 1922. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 2 Hagedorn – Doktorens tid

Andet kapitel af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” omhandler lægen Professor Hans Christian Hagedorn, som var med til at udvikle og teste den første insulin. Den første patient, der er rapporteret som overlevede efter injektioner med en mere “ren” insulin fra Hagedorn var Else Jeppesen, der fik sin første insulindosis d. 23. marts 1923. Men der var fortsat meget at arbejde med. Lægen ville gerne producere en langsomtvirkende insulin, der mindede mere om kroppens egen. Det lykkes og de fik også en patentansøgningen igennem. Nordisk insulinlaboratorium begyndte også at eksportere insulin til udlandet, og de tjenete godt royalties fra udenlandske producenter, der søgte og fik tilladelse til at producere kopier af den langsomtvirkende insulin: Insulin Leo Retard. Dog gav direktør og forsker Hans Christian Hagedorn, brødrene Pedersen som ejede Novo afslag på deres ansøgning om at producere en kopi. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 3. Brødrene Pedersen – Fabrikanternes tid

Tredje kapitel af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om brødrene Pedersen: Harald og Thorvald Pedersen er begge stiftere og direktører i deres egen virksomhed Novo. De udvikler et nyt langsomtvirkende insulinprodukt. Produktet bliver desværre underkendt i en retssag, hvor Nordisk insulinlaboratorium vinder sagen i landsretten imod Novo. Det bliver dog dyrt for brødrene Pedersen og Novo, men de fik forhandlet en aftale med Nordisk insulinlaboratorium. Så nu kan de producere deres langsomtvirkende insulin. Det kom dog til at koste brødrene Pedersen en del penge, men godt givet ud – set i lyset af den succes som produktionen møder i årene efter.

Brødrene Pedersen opfinder bl.a. insulinsprøjten og de er vanvittige gode til at få solgt insulin i udlandet. Forretningen vækster og de udvider produktionen og får arkitekten Arne Jacobsen til at designe og bygge en stor insulinfabrik. Denne fabrik er der nok mange der har set for den ligger stadig midt på nørrebro den dag i dag. De to virksomheder Novo og Nordisk insulinlaboratorium vækster begge to, men de holder øje med hinanden. Novo udvikler nye produkter såsom produktion af enzymet Trypsin, som økonomisk får dem igennem krigens hårde tid. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 4. Hallas – Forskerens tid

Kapitel fire af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om Knud Hallas Møller, der startede som forsker, men endte som direktør for Novo. Han arbejdede på at udvikle penicillin til deres produktion på Novo. Det kostede mange forsøg, men det lykkes at få oprenset og krystalliseret penicillinet til salg. Dertil udviklede Novo nye typer insulin, men det gjorde Nordisk insulinlaboratorium også. Produktionen og udvidelsen af fabrikkerne går hastigt for sig. Dertil er der også en udfordring hos familien Pedersen, og det tager en del år at lande denne problematik igen, men det lykkes. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 5. Brennum – Redningens tid

Kapitel 5 af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om næste direktør i Nordisk insulinlaboratorium Henry Brennum. Hans Christian Hagedorn var direktør og medlem af bestyrelsen af Nordisk insulinlaboratorium frem til, at han havde været indlagt på Niels Steensens Hospital med Parkinsons sygdom i lang tid. Sygdommen gjorde ham svag og nærmest invalid. På et tidspunkt er hans diagnose så slem, at Jacob E. Poulsen, der arbejdede på hospitalet beklædte direktørposten i fire måneder indtil Henry Brennum kunne overtage direktørposten. Brennums plan var at salget og omsætningen skulle optimeres og produktporteføljen skulle udvides fra ét til flere produkter.

Novo udvikler vaskeenzymer og efterspørgslen øges. Mogens Hilmer Nielsen og Poul Holm arbejder med flere former for proteaser. De tester et hav og ender med sutilisin, som bliver en kæmpe succes i vaskemidler under navnet Alcalase. Enzymet blev hurtigt anvendt i Bio-Tex og store producenter af rengøringsmidler såsom Proctor & Gamble, Unilever, Henkel og Colgate-Palmolive fik også øjnene op for Alcalase. Men Novo mangler produtionskapacitet. Så hvordan mon de klarer denne udfordring?

I 60’erne sker der et stort generationsskifte hos Novo, da både Harald og Thorvald Pedersen dør. Ulykkerne fortsætter og i 1967, hvor Novo får godt fat i vaskemiddelindustrien dukker en artikel op, der beskriver en række mennesker, der var blevet syge af at indånde vaskemiddelstøv. Dette blev dog løst ved at indkapsle enzymerne i kapsler. Historien var allerede ude og ramte Novo hårdt. Omsætningen af enzymer styrdykker også selvom, at ny forskning kunne afvise enzymernes risiko. Men der var ikke særlig mange forbrugere og journalister, der læste og rapporterede data fra denne nørdede forskning.

I 1971 mødes Novos fond, Novo og Nordisk for første gang og taler om fusionsmuligheder. Det besluttes at arbejde hen imod en fusion, men det løb ud i sandet. Klik og køb bogen her >>

Kapitel 6. Sørensen – Erobrerens tid

Kapitel 6 af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om Erik Sørensen. Han var en del af de nye unge ledere hos Novo, der skulle sætte skub i enzymforretningen. Kjeld Bundgaard var direktør for Novo i et år, og hans moderne og demokratiske tilgang i Novo satte sit præg på virksomheden. Kjeld blev dog fyret og Kim A. Hueg blev ansat som enzymdirektør, mens Erik Sørensen blev direktør for salg- og marketing. Erik var den yngste direktør på den post nogensinde.

De fik etableret en række gode kontrakter, eks. så udviklede de og begyndte at producerer Sweetzyme. Dernæst fik de hul til salg til hhv. Pepsi og Coca Cola samt en lang række store amerikanske fødevarevirksomheder, der anvendte sukker. Sweetzyme kunne omdanne majsstivelse til sukker og det blev startskudet til en kæmpe forretning.

Erik Sørensen var den første, der lavede studier af, hvorfor samarbejdet med det amerikanske kontinent voldte så store problemer. Han lavede en analyse og sendte alle de danskere hos Novo, der havde kontakt til amerikanske kunder, på kurser. Dette medførte, at de forøgede den kuturelle forståelse. Det hjalp og nu gled salget og samarbejdet bedre. Derudover kæmpede Novo stadig med den store nedgang i enzymer til vaskemidler, men de arbejdede hårdt for at fastholde og udvide markedet. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 7. Mads – Budskabets tid

Kapitel 7 af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler primært om direktør Mads Øvlisen, men også en række andre topfolk hos Novo og Nordisk. Mads Øvlisen starter under Hallas ledelse og bliver sat til at udarbejde et idégrundlag for Novo. Det var helt nyt i den tid, men tanken var at have et solidt grundlag for virksomhedens fremtid og vækst som aktieselskab. Mads Øvlisen var uddannet jurist og gik til opgaven med stor entusiasme.

Hos Nordisk arbejdede man også med nye tiltag til forretningen og fik oprenset et nyt væksthormon ved navn Nanormon. Brennum ansatte Kurst Stenager som salgs- og marketingsdirektør og virksomhedens omsætning væstede fra hans ansættelse fra 15 til over 400 millioner fra 1974  og frem til 1982.

Hos Novo vækstede man også voldsomt og der var også en række magtkampe i ledelsen. Resultatet var at Mads Øvlisen overtog direktørposten, efter at Hallas gik på pension. Forretningen hos Novo gik strålende efter introduktionen på børsen i både ind- og udenland. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 8. Sonnich – Eksekveringens tid

Kapitel 8 af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om Sonnich Fryland. Han får til opgave af Mads Øvlisen at finde på noget nyt. Enten skulle han opfinde en ny insulinpumpe, som var smartere end Nordisk kommende produkt. Ellers skulle han finde på en bedre idé. Sonnich Fryland får idéen til den bærbare insulinpen, som ligner en kuglepen og kan bæres i lommen, mens han ligger i tandlægestolen hos sin tandlæge. Der tager fire år at udvikle. Insulinpennen lanceres i året 1985, og det bliver en kæmpe succes.

I dette kapitel hører man også om insulinvirksomhedernes kampe om at komme først med nye metoder og bedre produkter i stor skala. Novo er de første, der producerer humant insulin sammenlignet med Nordisk lidt ældre svineinsulin. Dernæst gå kampen ind for at være den første virksomhed, der kan producere syntetisk insulin. Forbruget af insulin stiger nemlig, og det estimeres at der vil mangle bugspytkirtler til de mange nye diabetikere verden rundt. Så nu skal udviklingen gå stærkt.

Lovgivningen skulle også lige på plads for at få godkendt produktion af de nye genmodificerede proteiner. Det tog lidt tid men det lykkes af få godkendt produktion af genmodificerede proteiner, hvad enten der var tale om humant insulin fra Novo (år 1987) eller væksthormon som Norditropin fra Nordisk (år 1988).

Der er også et stort opkøb, som involverer Asger Aamund, og så får Sonnich Fryland en ny post hos Novo som chef for forretningsudvikling. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 9. Riisgaard – Dialogens tid

Kapitel 9 af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om Steen Riisgaard, som var med til at udvikle nye enzymer i Novos nye fabrik og forskningslaboratorie i Japan. De fandt enzymet Lipolase, som skulle blive en virkelig god forretning. De viste sig at Lipolase ikke var en ny opdagelse, men de fik indkøbt en licens til at kunne producere enzymet fra den professor, der havde patent på produktet. Steen Riisgaard bliver direktør for detergent enzyme devision og havde en aftale med et af Japans store vaskemiddelfirmaer. Inden alt dette her måtte Hallas, Erik Sørensen og Jan Leschly dog åbne det Japanske marked. Det kostede år og lange seje forhandlinger inden de kunne etablere sig og bygge fabrikker, men nu var der hul.

Nordisk kæmpede sig også vej ind på flere markeder efter at have ansat Lars Almblom som sælger. Nordisk eget salgsarbejde havde tidligere været lidt mere tilfældigt og ikke så struktureret som Novos. Nordisk kom eksempelvis ind på det amerikanske marked med deres insulin en række uger før Novo, og det var de meget stolte af. Det var også i disse år at Sonnich Fryland (fra Novo) og Kurt Stenager (fra Nordisk) ofte stødte på hinanden, når de rejste verden tynd for at promovere og drive forretningerne. Det medførte, at de til sidst begyndte at se mange fordele i at fusionere de to virksomheder. Det var også i den tid, at mange øvrige danske virksomheder tænkte i fusioner. Nu var det blot cheferne Brennum og Mads Øvlisen, der skulle nå til enighed. Det skete og fusionen blev gennemført d. 12. jan. 1989. Nu var virksomheden Novo Nordisk en realitet. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 10. Rebien – Tempelriddernes tid

Kapitel 10 af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om Lars Rebien Sørensens tid i Novo Nordisk. Det var en årrække med nye markeder og en opdeling af Novo Nordisk i en medicinalforretning og en enzymforretning. Lars Rebien Sørensens vej ind i virksomheden blev etableret af hans sociale kapital. Lars var nemlig fætter til direktør Erik Sørensen, som bl.a. havde skubbet Sweetzyme ind hos Coca Cola og Pepsi. Der var ingen privilegier – kun forventninger til Rebien. Nu stod han på egne ben i afdelingen for økonomi og planlægning og der skulle knokles. Efter lidt tid fik han til opgave at få styr på organisationen i den amerikanske enzymforretning, så den kom tilbage på vækstsporet. Det gik virkelig godt, så nu fik Rebien en højere stilling og stadig større opgaver.

Novo Nordisk rammes pludseligt af FDA-sagen mellem USA og fabrikken i Kalundborg. Der bliver hurtigt ryddet op i problemerne og omorganiseret i ledelsen. Det ender med at Rebien overtager posten som direktør for det farmaceutiske område, mens tidligere direktør Erik Sørensen opsiger sin stilling.

En god succeshistorie fra kapitlet handler om deres blødermedicin, som udvikles og NovoSeven lanceres. Det skulle blot være et lille nicheprodukt, men en læge der behandler en Israelsk soldat, som blødte vanvittigt. Han fik en spontan og ikke kendt behandling af lægen med NovoSeven, og soldatens blødning stoppede med det samme. Fra dette øjeblik var målgrupppen for dette medicin eksploderet fra nogle få hundrede patienter på det danske marked til en vild forretning til en værdi på over 10 mia. kroner.

Novo Nordisk opdeles i en farmaforretning med medicin og en enzymforretning med enzymer i 1999. Novo Nordisk får Rebien som direktør  og Novozymes får Riisgaard som direktør. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 11. Kingo – Værdiernes tid

Kapitel 11 af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om Lise Kingo, der ansættes i bestyrelsen af Mads Øvlisen. Hun får til opgave, at stå for at forvandle de bløde målsætninger til aktuelle dokumenterbare fakta på miljøområdet. På den måde er Novo Nordisk bedre rustet, hvis der opstår sager som FDA-sagen o.lign. Dertil kæmper Lise Kingo også for at få god dialog og kontakt til alle de miljømæssige organisationer. De kostede mange penge og var et langt sejt træk, men det lykkes. Senere bliver Lise Kingo koncerndirektør for afdelingen People, Reputation and Relation.

Dernæst opretter Novo Nordisk Diabetes World Foundation. De investerer 500 millioner kroner fordelt over 10 år til at hjælpe de 50 fattigste lande i verden med diabetes. Over de næste 15 år etablerer de 10.000 klinikker i verdens ulande for at kunne hjælpe borgerne med deres diabetes. De mange klinikker rådgiver også om, hvordan man kan leve med sygdommen.

Derudover var der en masse økonomiske justeringer i virksomheden for at optimere, så det kan man glæde sig til som læser. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Kapitel 12. Krogsgaard – Fremtidens tid

Kapitel 12 af “De renfærdige af Hanne Sindbæk” handler om Mads Krogsgaard Thomsen, som former fremtidens Novo Nordisk. Der udvikles eks. en helt ny insulinfri behandling til diabetes type 2 patienter. Novo Nordisk blev også den største spiller på det amerikanske diabetesmarked. Udviklingen i USA medførte også en masse arbejde med FDA. Men Krogsgaard får lanceret produkterne: Novorapid, Levemir, Tresiba og Victoza til diabetikere på det amerikanske marked, samt Saxenda som kunne få tykke mennesker til at tabe sig.

Lars Rebien blev kåret som verdens bedste topchef af Harvard Business Review i 2015. Han havde trods alt gjort Novo Nordisk til skandinaviens mest værdifulde virksomhed i samarbejde med Kåre Schulz, som skiftede til Lundbeck og Lise Kingo, som stod for den miljøvenlige del. Alt dette satte endnu engang Novo Nordisk solidt på verdenskortet. Lars Rebien vækstede Novo Nordisk økonomisk fra 20 til 112 milliarder. Ansættelsesmæssigt vækstede de fra 14000 til 41000 medarbejdere. De har kontorer i 147 lande, så de nærmer sig at dække hele verden, men der er stadig masser af arbejde for den nye koncern.

I dag (april 2019) er Novo Nordisk ledet af Lars Fruergaard. Man regner med, at der er 415 millioner mennesker i verden med diabetes. Samlet er det kun ca. 6% af dem, der lever uden symptomer fra sygdommen, så her er masser af udviklingspotentiale. Forretningerne dækker fondsbørsmæssigt over Novo Nordisk, Novozymes og NNIT, det bliver spændende at følge udviklingen fremover. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Overblik og en tak fra forfatterinden Hanne Sindbæk

Sidst i bogen er der tabeller med tidlinjer og historiske oversigter over direktioner, bestyrelsesformænd, de største opfindelser, litteraturlister mm. Et enormt spændende opslagsværk, der runder af med at samle op på hovedpersonerne i Novo Nordisk og Novozymes histiorie. Sidst men ikke mindst er der en tak fra forfatterinden Hanne Sindbæk. Klik, køb og læs mere om bogen her >>

Om Hanne Sindbæk

Hanne Sindbæk er journalist, forfatterinde og foredragsholder. Hun har siden 1998 skrevet om dansk erhvervslivs top indefra. Klik her og se de mange andre erhvervsbiografier hun har forfattet og været medforfatterinde på >>