Dus med døden af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, en guide til at hjælpe et menneske i sorg fanger solidt an, allerede når man åbner første side med denne respektfulde formulering: “Til Kim og mor – De to smukkeste stjerner på himlen, vores ledestjerner og skytsengle. I vores hjerter er I aldrig glemt“. Klik, køb og læs mere her >>

Dus med døden af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello handler om to veninder, hvor den ene mister sin mand, og oplevelsen af, at man ikke rigtig tør spørge ind til, hvordan hun har det, da man er bange for, at hun bliver mere ked af det. Selv den tætteste veninde ved ikke, hvad der er det bedste reaktionsmønster er i sådan en uvant situation, og det medfører nemt dårlig samvittighed. Den anden veninde mister pludselig sin mor, og nu er de to, der står med et enormt tab af deres nærmeste slægtninge, deres mand og mor.

Bogen har mange gode historier fra de to veninder og der er mange gode råd til folk, der har mistet. Formålet med bogen er at gøre døden mindre ubehagelig at snakke om og den vender både det at miste børn, forældre, familiemedlemmer samt omgangskredsen og sorgen, når de mister.

Dus med døden af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello er udgivet af forlaget Egolibris. Dus med døden er på 134 sider. Klik, køb og læs mere her >>

Hvert år dør der lidt over 50.000 danskere, og mange efterlader sig venner eller familiemedlemmer, som skal håndtere sorgen – og alle de efterladtes pårørende er med på sidelinjen. Uanset om man er tæt på eller selv mister, så kan det ære svært at tale om det at miste eller tale med en efterladt om savnet og sorgen. Hvad hvis vi nu siger det forkerte? Så kan vi let føle, at vi har fejlet. For hvordan åbner man en samtale uden at virke anmassende og uden at gøre den efterladte ked af det? Nu er der hjælp til at bryde tabuet og droppe flosklerne i den gode guide: Dus med døden af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello: Klik, køb og læs mere her >>

Anmeldelse af Dus med døden af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello

Her præsenteres bogens disposition og indhold, sprog og til sidst følger anmeldelsen samt et udpluk af citater.

Disposition og indhold: Dus med døden

Dispositionen af bogen er opdelt i fire store kapitler, hvor kapitel 1 handler om den første tid efter et dødsfald. Kapitel 2 handler om de pårørende, der mister og alle deres følelser efter et så stort tab samt de mennesker, der er omkring de pårørende. Kapitel 3 handler om de mange faser i sorg og der er gode råd til, hvordan man kan arbeejde med sorgen. Del 4 er fasen efter man som individ har været igennem de første tre indledende faser og så at sige skal til at leve med det. Hvordan får man bygget det ind i sin hverdag og i sit liv på en respektfuld og opløftende måde.

Bogen vender alt lige fra tiden på sygehuset, den efterladtes hjem, første dag på jobbet, begravelsen, de efterladtes ejendele, deres abonnementer telefonnumre og sociale aktiviteter online facebook-grupper o.lign. Følelsesmæssigt vendes begreber som skyld, vrede, lettelse, negativitet, isolation, rastløshed, handlingslammelse og apati, ansvar, fysiske reaktioner, forståelse, ensomhed, sorg, uventede reaktioner, ritualer, hjælp: psykolog, præst, sorggruppe og terapeut. Dertil gennemgås faserne i sorg, forskelle på mænd og kvinders reaktionsmønster, når de mister, det at føle trang til, at gøre ting man ikke plejer at gøre, mens man er den dybe sorg. Det at græde eller det ikke at græde, hvad skal man sige som pårørende og bekendt til de, der mister, samt det at være tæt på og være klar til at lytte på de mange tanker de pårørende har.

Bogen er også krydret med mange gode råd fra andres oplevelser, når de har mistet, og der er mange tankevækkende, dybe og underfundige citater. Dertil er der en gennemgang af en række velkendte floskler, som man hører, når man har mistet og det er dejligt at læse Mette og Marie-Louises syn på disse.

Til sidst gennemgår bogen tiden efter de øvrige faser, hvordan håndterer man højtider, det at komme tilbage på arbejdet, den nye kærlighed efter at have mistet sin mand eller kone, den dag hvor ens minde om den efterladte ikke er tynget med sorg,  når livet mærkes igen samt det at mindes de afdøde.

Bogen har rigtig mange gode råd til, hvad du selv kan gøre, når du mister, og hvad du kan gøre for én, der har mistet. Alle disse råd er fordelt gennem hele bogen og markeret med farve og temaer som “Handling” og “refleksion”.

Sproget: Dus med døden

Sproget i bogen “Dus med døden” af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, er meget direkte og dyb, men der er også et hav af gode råd undervejs. I forordet står der bl.a. “Mange har i god tro spurgt os, om ikke det har været en fin selvhjælpsterapi at gennemgå alle vores oplevelser i forbindelse med vores tab og få det skrevet ned. Og jo, det har det vel, men faktisk har meningen med denne bog aldrig været , at den skulle være selvhjælpsterapi (til os). Motivationen var derimod et brændende ønske om, at vi kunne gøre døden mindre ubehagelig at snakke om“.

Anmeldelse: Dus med døden

Inden vi bringer et lille udpluk af citater fra bogen, så får du vores konklusion på anmeldelsen: Dus med døden af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello er en gribende, rørende og en virkelig grundig bog, der kommer hele vejen omkring det at miste og det at være pårørende til én, der mister. Bøger.org giver “Dus med døden 5 ud af 5 stjerner for en god bog, der både giver praktiske råd til at handle og stof til eftertanke under og efter tabet. Jeg fik selv vendt mit eget personlige tab af min far og min mormor, og det var berigende at læse denne bog.  Klik, køb og læs mere her >>

Et udpluk af citater fra bogen Dus med døden

Bogen “Dus med døden”, har mange ærlige udsagn fra de to veninder om, hvordan de og deres pårørende forholder sig til eller ikke forholder sig til situationen, når man selv mister og når ens bedste veninde mister én, der er tæt på. Her er et par eksempler:

Jeg anede simpelthen ikke mine levende råd. Min veninde havde mistet sin far efter et kort sygdomsforløb, og i dag kan jeg blive helt flov over min manglende reaktion over for hende”, Marie-Louise.

Jeg var ødelagt indeni, men en marmorsøjle udenpå. Fra dette øjeblik var det sidste af hendes tid på uvirkelig vis sat i gang – vi vidste bare ikke, hvor hurtigt hendes liv ville rinde ud“, Marie-Louise.

Jeg sidder stadig tilbage med følelsen af, at de ikke gjorde nok – for han lever jo ikke mere. Jeg husker, hvor stærk jeg var, når jeg sad sammen med ham, og hvor svag jeg følte mig, så snart jeg gik ud af døren og væk fra alle de bippende instrumenter“, Mette.

Her en refleksion, som vi nok alle kender fra vores arbejdsplads: “Personalet må kun få fri til begravelser i nærmeste familie. Hvem definerer nærmeste familie? En deltagelse i sin bedste venindes fars begravelse kan være lige så vigtig som at deltage i onkel Oles begravelse“.

Her er en handling til de efterladtes omgangskreds: “Har du selv erfaring med død og tab, så del gerne din egen historie med den efterladte, hvis de vel at mærke har lyst til at høre den. Den kan være med til at give håb om en fremtid“.

Der gennemgås også en række floskler som mange ofte hører, når de mister én, der står dem nært: “Tiden læger alle sår: Nej det gør den ikke nødvendigvis. Tiden hjælper med at gøre tingenes tilstand nemmere at leve med. Mange efterladte beskriver det som et sår, der heler, men altid efterlader et ar“.

 Klik, køb og læs mere om bogen “Dus med døden” her >>

.

Har du allerede læst “Dus med døden”, så kan vi indenfor samme kategori også anbefale dig at læse bogen “Min usynlige søn – Kunsten at leve med sine afdøde rester” af Esben Kjær, læs mere her >>