Landet Fortillia af Michael Steleson er udviklet efter idéen til bogen opstod i jagten på de ’De glemte kæmper’, som er træskulpturer, der er placeret rundt omkring i forskellig kommuner. Michaels familie snakkede om, hvor troldene kom fra og de digtede sammen på en historie om troldene. Derefter tog det fart og Michael Steleson skrev med inspiration fra egen fantasi, ynglingsfilm og historier fra sin barndom, samt fra sine to børn.

Om Landet Fortillia af Michael Steleson

Landet Fortillia er et smukt og fredfyldt land, hvor alle trives og lever sammen i den bedste harmoni. Landet herskes af den mægtige kong Jarrok og hans kærlige troldkvinde dronning Mitillia, som sammen har den yndige datter Fitillia.
Men en dag beslutter landets øverste tjenestemand Kobras sig for at overtage magten over det smukke land med hjælp fra den mægtige og magiske bog Aros. Dette sker i takt med, at hans drøm om at bestemme over andre og kun tjene sig selv bliver for stor. Aros blev skrevet af landets mægtigste troldmand og skulle kun bruges til at forsvare landet mod trusler udefra. Men det slår fejl.
Kobras besidder ikke kræfterne til at tøjle Aros’ mægtige og mørke kræfter. Det fører Fortillia ud i forbandelse, mørke og elendighed.

Med sig i forbandelsen forsvinder kong Jarrok, datteren Fitillia og den magiske bog Aris, som var dronning Mitillias egen magiske bog fyldt med trolddom og remser. Tilbage er den kærlige dronning Mitillia efterladt og fyldt med sorgen. En sorg over tabet at sin datter og mand og nu kun med bogen Aros i sine arme. Sorgen og forbandelsen bliver til vrede og et kynisk hjerte, som fyldes med Aros mørke kræfter. Disse mørke kræfter tærer på hende som tiden går. Med et ondskabsfuldt sind hersker hun over Fortillia og med tiden må alle skabninger bøde for hendes sorg og lidelse og den forbandelse, der er nedkaldt over Fortillia i takt med Aros, der stille tynger hende længere og længere i fordærv. En forbandelse der kun kan ophæves ved at give Mitillia hendes familie og kærlige hjerte tilbage igen.

Landet Fortillia af Michael Steleson er udgivet af forlaget Wadskjær Forlag og er på 144 sider. Klik, køb og læs mere >>

Lidt mere om Landet Fortillia af Michael Steleson

Ligesom Mitillia står enkelte væsener nu også tilbage alene, triste og bor nu i skjul.
Væsener hvis håb om landet en dag atter vil blive det samme gode land som det var engang. Men som tiden går er alt kun blevet mere og mere håbløst og fortabt og alt langer mod en ende for Fortillia.
 Men i en fjern verden langt fra Fortillia bor Claraline. Claraline som ikke har de høje tanker om sig selv og som ifølge hendes to brødre Karl og Kalvin er en lille bangebuks. Claraline holder sig mest til sig selv og sine bøger, som hun elsker at læse på sin yndlingsbakke. En dag finder hun en bog ved en nærliggende sø, en bog som ikke er som alle de andre. Noget magisk er over bogen og det er som den holder hende fast, og drager hende længere og længere mod en ukendt verden.

En verden Claraline bliver en del af og bliver tvunget til at hjælpe for selv at komme tilbage til den verden hun kender. En stor opgave som kræver mod, evner og magi.
Snart finder Claraline sig selv i en verden, der rummer mere end hvad de fleste ville tro på. Men hun finder også noget meget særligt i selv. Mere end hun selv anede var muligt. Men er det nok og er hun den rette til at løfte så stor en opgave i en verden fuld af fare, forbandelser, magi og et mysterie der skal løses.

Om Michael Steleson

Michael Steleson er født og opvokset i Nakskov på Lolland. Han begyndte allerede i en tidlig alder at gå rundt og drømme. Michael så nemt historier udspille sig for ham i takt med at interessen for historierne i film og bøger kun blev større. Han er handelsuddannet fra Nakskov uddannelsescenter. Efter endt uddannelse tog han rejsen mod København, hvor han arbejdede med film/tv produktion. Han var også en tur forbi Ebeltoft filmhøjskole, hvor han lærte at arbejde med manuskripter.

Michael Steleson har tidligere skrevet og instrueret kortfilmen ‘Regndans’ i samarbejde med Zentropa. Efter det kapitel i tiden med manuskripter var det tid til at skrive historier til bøger. Det var enormt interessant og fascinerende, da han faldt for at kunne skrive mere detaljeret gennem den lange skriveproces. I dag skriver han historier og manuskripter ved siden af et fuldtidsjob. Michael Steleson bor i dag i København med sin kæreste og deres to børn.

Kæden af Adrian McKinty

Vi har læst og anmeldt Kæden af Adrian McKinty.

Romanen ”Kæden” handler om en mor, Rachel, hvis datter bliver bortført på vej til skole. Hvis Rachel ønsker at få sin datter tilbage i live, er hun nødsaget til at overføre en vis sum penge til en anonym modtager og samtidig bortføre et andet barn for at tvinge forældrene til at udføre samme handlinger.

Klik og læs vores anmeldelse >>

FAQ: Hvad handler “Landet Fortillia af Michael Steleson” om?

👉 Hvad handler Landet Fortillia af Michael Steleson om?

Den eventyrlige roman Landet Fortillia af Michael Steleson handler om Claraline, der elsker at læse bøger. En dag finder hun en bog ved den nærliggende sø, men bogen er anderledes og mystisk. Bogen er svær at slippe og pludselig drages hun ind i en verden fuld af magi og forbandelse.

👉 Hvem er forfatter Michael Steleson?

Forfatter Michael Steleson begyndte i en tidlig alder nemt at se historier udspille sig for ham i takt med at interessen for historierne i film og bøger kun blev større. Han er handelsuddannet og har arbejdet med film/tv produktion, herunder har han lært at arbejde med manuskripter på Ebeltoft filmhøjskole. Michael Steleson har skrevet og instrueret kortfilmen ‘Regndans’ i samarbejde med Zentropa. Nu er han tilbage i den skønlitterære verden som forfatter.